U19 landsholdet varmer op til VM i Halifax

U19 drengene er tilbage på dansk jord efter et tætpakket program til Polish Open, der fandt sted her i weekenden. Her skulle de op imod Polen, Tjekkiet, Tyskland, Norge og Schweiz, og med 5 kampe fordelt på mindre end tre dage har intensiteten været høj! Det har dog også betydet et par nederlag til de danske drenge, men til trods for dette har de formået at holde tempoet højt og give modstanderne kamp til stregen. Særligt kan nævnes kampen mod Tjekkiet hvor Danmark kun tabte med ét mål mod verdens fjerde bedste floorballnation. En fantastisk præstation hele vejen igennem.

Weekendens kampe og resultater:
Norge – Danmark: 5-4
Danmark – Tjekkiet: 3-4
Schweiz – Danmark: 6-2
Danmark – Polen: 6-7
Tyskland – Danmark: 2-3

Polish Cup var sidste omgang med landskampe inden U19 VM i Halifax, Canada til maj og det har således en uvurderlig træning for drengene. Floorball Danmark ønsker jer velkommen hjem og håber i nu får tid til at hvile benene lidt efter den flotte indsats.

Se opdateringer og billeder fra U19 landsholdets tur til Polish Cup på Floorball Danmarks landsholdsside på Facebook og se mere info og resultater på IFF’s hjemmeside.