Motionstræner
Et godt motionsmiljø er fundamentet for både trivsel, motivation og bevægelsesglæde. Som motionstræner spiller du en central rolle i at skabe trygge, sjove og meningsfulde træningsforløb, hvor alle kan være med – uanset niveau og erfaring. På Motionstræneruddannelsen får du konkrete og anvendelige redskaber til at planlægge, opbygge og gennemføre motiverende motionsfloorballtræning med fokus på både fællesskab og fysisk aktivitet.
Hvad lærer du på motionstræneruddannelsen?
Floorball Motionstræner er et kursus som giver dig en god forståelse for både de teoretiske og praktiske elementer i træningen og som gør dig i stand til at varetage opbygning og planlægning af træningsforløb samt undervisning af et motionsfloorballhold. Bevægelse, spil og sundhed i centrum.
Kursusopbygning
Kurset er opdelt i to moduler med en samlet varighed på 6 timer – 3 timer online og 3 timers fysisk i en hal.
1. modul (online)
Her gennemgås de teoretiske aspekter af motionsfloorballtræningen med emner som:
- Spilleregler og banen
- Organisering af hold
- Træningsmængde og progression
- Opbygning af motionsfloorballtræning.
Herudover belyses særlige retningslinjer ved arbejde med motionister såsom overbelastningsskader og livstilssygdomme.
2. modul (fysisk)
Gennemgang af ca. 15 øvelser vedr. boldkontrol samt basisøvelser for pasninger for og modtagninger. Ligeledes gennemgås 15 øvelser der forbedrer fysikken med fokus på styrke og kondition. De fleste øvelser udføres med stav og/eller bold. Herefter vil det færdige spil blive introduceret.
Priser og struktur
Trænerkurset kan afholdes på 2 måder:
- Åbne kurser: Afholdes på faste datoer og udbydes af Floorball Danmark. Her kan trænere fra forskellige klubber deltage. Prisen for dette kursus er 1000 kr. pr. deltager.
- Klubkurser: Klubben bestiller selv et kursus, hvis der er flere herfra der er interesserede i et. Kurset afholdes i klubben som selv booker og betaler for hal/lokale. Floorball Danmark leverer materiale samt instruktør. Prisen for dette klubkursus er 10 000 kr.
For at bestille et klubkursus, bedes i som klub at kontakte os på info@floorball.dk
Hurtigt overblik
Pris: 1000 kr. pr. deltager eller 10 000 kr. for et klubkursus
Varighed: 6 timer
Målgruppe: Trænere med grundlæggende erfaring
Materialer: Powerpoint med videoer
Forplejning: Nej
