Skolernes Floorballdag 2026
Skolernes Floorballdag er et idrætsforløb, hvor skoleelever fra indskoling/mellemtrin introduceres til floorball gennem undervisning i idrætstimerne. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem lokale floorballklubber og tilmeldte kredse i Dansk Skoleidræt – og det kulminerer i uge 45, hvor eleverne besøger klubber til et ministævne. Her samles de tilmeldte skoler, og alle elever er aktive, får rørt sig og stifter bekendtskab med floorball i klubrammer.
Det er således en oplagt mulighed for at skabe synlighed lokalt, styrke samarbejdet med lokale folkeskoler og rekruttere flere børn til jeres klub.
Som klub får I mulighed for at:
- præsentere floorball og jeres klub for skolebørn og få nye potentielle medlemmer
- skabe relationer til lokale skoler og idrætslærere
- bidrage til en sjov og meningsfuld floorballoplevelse for eleverne
Eleverne har forud for dagen arbejdet med floorball i idrætstimerne, så de møder op med lidt kendskab og lyst til at spille floorball. Jeres klub vil potentielt kunne varetage idrætsundervisningen, men dette koordineres med de enkelte skoler.
På selve dagen i uge 45 er det jer som klub, der er med til at skabe rammerne for en god oplevelse med fokus på floorball, fællesskab og bevægelse.
Skolernes Floorballdag er derfor ikke kun en dag med aktivitet, men også en måde at styrke jeres rekrutteringsarbejde og klubbens lokale forankring på.
Hvem kan være med?
Vi har på nuværende tidspunkt (27.05.2026) fået bekræftet deltagelse fra følgende kredse i Dansk Skoleidræt. Flere kredse kan fortsat nå at melde deres interesse:
- Nordjylland
- Midt- og Vestjylland
- Østjylland
- Københavns Omegn
Er jeres klub beliggende i en af de nævnte kredse og i en hensigtsmæssig beliggenhed for Dansk Skoleidræt, vil jeres klub blive kontaktet af FD. Hvis jeres klub ikke bliver kontaktet, opfordrer vi jer i stedet til at tage kontakt til nærliggende folkeskoler i området – måske I vil kunne lave noget tilsvarende lokalt. Kontakt gerne Floorball Danmarks udviklingskonsulent for sparring omkring dette.
Hvad hjælper FD med?
Vi vil hjælpe jer med flere ting:
- Kontaktinfo til tilmeldte skoler i området
- Undervisningsmateriale til idrætslærere og/eller klubtrænere
- Flyers og evt. diplomer (sendes digitalt) – som I printer og uddeler til børnene, så de får noget fysisk med hjem, som de kan vise deres forældre
- Løbende klubrådgivning og sparring – så I står stærkt og får mest muligt ud af projektet og rekrutteringspotentialet
- Teams-møder – med fokus på koordinering og konkret medlemsrekruttering i forbindelse med dagen
Hvad er klubbens opgave?
Der kan komme flere opgaver, men nedenstående giver et fint overblik:
- Indlede kontakten til de tilmeldte skoler (FD sender mails på skolerne)
- Koordinering med skoler omkring undervisningsforløbet og selve stævnedagen i uge 45
- Booke hal i uge 45 og finde frivillige
- Opsætte bander og mål samt stille floorballstave, bolde til rådighed mv. på dagen
- Afholde skolernes floorballdag i uge 45 i samarbejde med skolerne
- Printe materiale til eleverne (fx flyers og diplomer)
Hvordan bliver vi tilmeldt?
Ulrik (udviklingskonsulent) er i gang med at kontakte klubber i de tilmeldte kredse, som har hensigtsmæssige lokationer for Dansk Skoleidræt. I er altid velkomne til at række ud direkte, hvis I ønsker dialog om jeres muligheder.
📧 ulrik@floorball.dk
📞 31 41 02 42
