Flere børn i hallen

Floorball Danmark har igangsat et målrettet online markedsføringsprojekt med fokus på at hjælpe 10 klubber med at tiltrække flere børn i skolealderen gennem en stærkere digital tilstedeværelse. 

Projektet tager udgangspunkt i den enkelte klubs behov, ressourcer og målsætninger og omfatter blandt andet: 

  • Optimering af klubbens hjemmeside og digitale tilstedeværelse 
  • Styrket og mere strategisk brug af sociale medier 
  • Opsætning af betalt annoncering på Facebook og Instagram med hjælp fra ekstern DIF-konsulent
  • Målrettede kampagner med fokus på rekruttering af børn i skolealderen
  • Inspiration til den gode onboarding af spillere til prøvetræning, så de får en endnu bedre første oplevelse og lyst til at blive en del af klubben

Som en del af forløbet modtager klubberne løbende sparring og rådgivning om digital markedsføring samt praktisk hjælp til hjemmeside, sociale medier og opsætning af betalt annoncering. Derudover kan klubberne få adgang til kampagnemateriale, hvis de ikke allerede råder over dette. 

Floorball Danmark bruger strategimidler og strategitimer på projektet, som skal bidrage til at styrke klubbernes synlighed lokalt og skabe et stærkere grundlag for medlemsvækst blandt børn.

Følgende 10 klubber er med: 

  • TSG Floorball Fighters  
  • Benløse Floorball Club 
  • Rødovre Floorball Club  
  • Alliancen København Floorball  
  • Sæby Floorball Klub 
  • Jægerspris Underducks  
  • Kolding Grizzlies Floorball  
  • Hørning Floorball 
  • Lystrup IF Floorball 
  • Karup Comets 

Vi glæder os til samarbejdet med klubberne og at få flere børn i hallen! Vi forventer, at den betalte annoncering går live efter sommerferien 2026. 

Hvis I ønsker at vide mere om projektet, er I velkomne til at kontakte vores udviklingskonsulent Ulrik.

📧 ulrik@floorball.dk

📞  31 41 02 42