ATK – Mentaltræning og sportspsykologi

Følgende skrive er taget direkte fra ATK 2.0. Hvert enkelt punkt er et uddrag fra bogen. Ønskes tingene uddybet er det blot at downloade bogen og slå op.

Læringsfærdigheder

Før puberteten er børn sjældent klar til decideret mental træning. Præstationer og resultater er i denne alder ikke vigtige nok til at fokusere på mentale færdigheder, der underbygger præstation. Denne fase handler om trivsel, leg og læring.

Målsætning

At arbejde målrettet ved hjælp af procesmål i både træning og konkurrence er en central færdighed, som alle atleter skal mestre. Allerede før puberteten kan man så småt begynde at introducere dette arbejde.  Procesmål handler ikke om resultatet, men om hvad du vil have fokus på, og hvordan du vil løse opgaverne i dagens træning

Konstruktive evalueringer

Det er en vigtig forudsætning for at udvikle sig at lære at evaluere sine mål, sin udvikling og sine præstationer. Ineffektive evalueringer forklarer ofte sejre og nederlag med ydre faktorer som modstandere, trænere og dommere, eller de er urealistisk hårde og rammer atleten på selvtilliden.

Visualisering

Visualisering er, hvor vi via vores sanser skaber mentale forestillinger. Man bruger så mange sanser som muligt, for at hjernen og kroppen oplever, ”at man er der i virkeligheden.” Visualisering aktiverer nervebaner og muskler gennem den mentale forestilling, som havde man foretaget handlingerne i virkeligheden. Blot med mindre styrke. Derved kan man via sine mentale forestillinger træne specifikke tekniske færdigheder.

Sociale færdigheder                

Sidst i før-puberteten kan man begynde at arbejde med at øge børnenes sociale færdigheder. Grundlæggende sociale færdigheder har endnu større betydning end de klassiske mentale færdigheder for, om unge atleter klarer sig op på seniorniveau med succes.

Samarbejde

Unge atleter, der ikke formår at indgå på en god måde i en træningsgruppe, ikke er villige til at indgå kompromiser, ikke deler viden med holdkammeraterne, eller ikke formår at samarbejde med træneren, ender ofte med at få det svært og i sidste ende med at droppe ud eller blive valgt fra.

Kommunikation

I succesrige træningsmiljøer deler man viden. Det gælder både trænerne imellem og spillerne imellem. I disse miljøer forstår både trænere og spillere, at ”jo bedre mine træningskammerater er, jo bedre bliver jeg selv.” Derfor er det vigtigt for unge atleter at udvikle gode evner til at samarbejde, dele viden og kommunikere.

Søge hjælp og dele viden

Nogle unge atleter forventer, at træneren kommer til dem, når der er noget, og afventer trænerens dessiner, hvis der er noget, de er i tvivl om. De risikerer på den måde at blive ”gæster i egen udviklingsproces”. Men som træner ved man langtfra altid, hvad atleterne måtte være i tvivl om. Derfor er det vigtigt, at unge atleter lærer at være proaktive og bede om hjælp.

Life skills

I løbet af puberteten oplever mange unge atleter, at kravene til dem vokser. Antallet af træninger stiger, træningerne bliver mere krævende, og samtidig vokser lektiebyrden, skoledagen bliver længere, og kravet om at være social og ”med på noderne” følger med. I denne periode oplever mange atleter for første gang modgang, f.eks. at ryge på bænken, ikke at være på niveau med de bedste, at få små skader osv. I denne fase bliver det relevant at begynde at opbygge udøvernes life skills.

Planlægning

Grundlæggende planlægningsfærdigheder handler om at have styr på dagligdagen, ugen, måneden og sæsonen. Det handler f.eks. om at komme i seng i ordentlig tid, spise i passende tid inden træning, og om at fokusere på skolen, når man er i skole, og på træning, når man er til træning. Dette er vigtige forudsætninger for at kunne træne med høj kvalitet. Unge atleter har brug for hjælp til at lære at planlægge en hverdag med træning, spisning, hvile, studie, arbejde, familie og venner. Det handler også om at kunne prioritere i sin hverdag og træffe aktive til- og fravalg.

Commitment

Unge atleter kan have en række motiver som drivkræft i deres sport. Det er en stor styrke, når de kender deres egne motiver og ved, hvad der driver dem. Især når de oplever modgang, resultatmæssig tilbagegang eller andet. Commitment handler om at have hjertet med i sportstilværelsen, at engagere sig fuldt ud, at føle sig forpligtet over for sig selv, og at prioritere sportslivet.

Kontrol & accept

Mange faktorer har indflydelse på, om en atlet klarer sig godt og enten vinder eller taber. Det er nøgleudfordring at holde fokus på det rigtige, og en ung atlet kan nemt bruge meget tid og energi på at tænke over, om han bliver udtaget til et udvalgt hold, om det bliver sol eller regnvejr til næste konkurrence, om der kommer store bølger, om forældrene kommer med ud og kigger osv. Alle disse ting kan gå ud over hans fokus på at træne rigtigt, skabe kvalitet i øvelserne eller lade op mellem træningerne.

Selvbevidsthed & modgang

Selvbevidsthed handler om at kende sig selv, sin krop, sine reaktionsmønstre og sine styrker og svagheder og om herudfra at træffe de rigtige valg i dagligdagen, som er en forudsætning for at kunne udvikle sig og tilpasse sig de stigende krav hele vejen gennem sportskarrieren. I løbet af puberteten begynder de unge atleter ofte at møde mere modstand eller modgang. Det kan være i form af en skade, en manglende udtagelse, en periode med stilstand og lignende.

Præstationsfærdighed            

Efter puberteten er det fortsat vigtigt at arbejde struktureret med planlægning, genopladning og andre life skills. Arbejdet med visualisering kan intensiveres lidt ved f.eks. at lave små visualiseringsøvelser som led i opvarmning. Forhåbentlig er udøverne nu blevet så gode til at visualisere, at de kan benytte dette redskab til at holde tekniske færdigheder ved lige, hvis de render ind i en skade (ved at visualisere centrale tekniske elementer dagligt, mens de ikke kan træne fysisk). Men nu er tiden også kommet til at sætte spot på præstationsfærdighederne.

Præstationsfærdigheder bliver særligt relevante, når de øvrige lag af færdigheder er nogenlunde indarbejdede. De unge atleter vil gerne kunne præstere, og de oplever hurtigt forventninger og dermed et behov for at kunne håndtere pres. Præstationsfærdigheder handler netop om at lykkes med at præstere – også under pres.

Værdier

Unge atleter går igennem en lang række af eksistentielle udfordringer i sporten, i det sociale liv og i skolen. Det handler om store spørgsmål, såsom, ”hvad vil jeg?”, ”hvad betyder meget for mig?”, ”hvem er jeg, og hvad driver mig?”, ”hvad er det for drømme, der ligger bag mine mål?”, ”hvilke værdier vil jeg gerne stå for?” eller ”er min sportslige satsning det hele værd?”. En ung atlet, der kan svare på disse spørgsmål, vil ofte udvise større commitment i træningen, være mere villig til at gå svære situationer i møde og udvise større udholdenhed under modgang og i overgangen fra junior til senior.

Stresshåndtering

Stress er et kompliceret begreb. På den ene side er stress en sygdom, på den anden side er en vis mængde akut stress nødvendigt for at præstere. Det bruges ofte i sportspsykologien som den oplevelse, man kan få, når man er i tvivl, om man kan magte en opgave. Evnen til at håndtere stress (som f.eks. pres, forventninger, bekymringstanker og det fysiske ubehag, en toppræstation ofte er ledsaget af) er afgørende for at præstere optimalt. Det er forskelligt, i hvor høj grad en atlet påvirkes af disse faktorer.

Gameplan & rutiner

Gameplan handler om at have nogle klare praktiske og mentale strategier og rutiner for tiden op til konkurrence, under konkurrence og efter konkurrence. Det skaber ro og fokus.

Atleter, der har en gameplan og er forberedt:

  • Har en konsistent før-konkurrence-rutine.
  • Holder fokus på det, de selv kan kontrollere.
  • Tør mærke efter og kan acceptere de tanker og følelser, der dukker op inden start.
  • Har forberedt sig på, hvordan de vil forholde sig til modgang/modstand i konkurrencen.
  • Ved, hvordan eventuelle holdkammerater reagerer, og hvordan de kan hjælpe dem kommunikativt.