Nye tiltag til uddannelser i Floorball Danmark

Det bliver Jens Lykke Hagbarth som til daglig sidder som Børne- og Ungekonsulent i administrationen som overtager uddannelser og kurserne for Floorball Danmark, og vi kan allerede nu løfte sløret for dele af programmet til den kommende sæson.

”Jeg glæder mig personligt helt enormt til denne arbejdsopgave, vi har virkelig et kæmpe udviklingspotentiale indenfor dette område og derfor vil vi komme ud med en masse nye tiltag. Vi vil gøre brug af erfaring fra både ind og udland til de nye tiltag” udtaler Jens Lykke Hagbarth.

Nye tiltag/fokuspunkter fra Floorball Danmark på kursus- og uddannelsesområdet:

  • 4 årlige træner workshop, som vil ligge første gang 7 september i Kolding (De 3 sidste vil ligge til Pokal Final 4, Superfinalerne og Landsstævnet)
  • 5 årlige ungdoms seminarer/webinar, vi ønsker at styrke vores ungdomsarbejde og skabe et stærkt og bæredygtigt ungdomsnetværk
  • Gratis adgang til XPS´bibliotek hvor der er mere end 100 forskellige floorballøvelser, der er inspiration og en masse andet man kan lege med – Har du deltaget i et trænerkursus, så send diplom og mail til info@floorball.dk så sørger vi for, at du får adgang.

Temaerne til disse seminarer vil være følgende:

  • Hvad kan skoleforløb og børnehave forløb give din forening? (Mini Motorik) (Floorballkultur)
  • Hvordan sætter vi større fokus på aldersrelateret træning og hvordan skaber vi sociale fællesskaber? (ATK & Trivsel)
  • Floorballtræneren som den vigtigste sekundær person og analoge fællesskaber.
  • Ungdomstræneren, hvad siger de unge til at være frivillige/trænere?
  • Hvordan skaber vi videns- og mestringsmotivation ude i foreningen?
  • 3-4 årlige workshops/seminarer for vores dommere i Floorball Danmark
  • Vi vil sikre muligheden for at skabe erfaringsudveksling, vidensdeling, kompetenceudvikling hos dommerne og dermed forsøge at skabe en mere ”ensrettet” linje.
  • Første seminar vil være i september og derefter vil disse workshops/seminar ligge under landskampe i DK, Pokal Final 4 og Superfinalerne

Hvad kan du/I så forvente af kurser for sæsonen 2024/25.

  • 4 årlige 1-2 Træner kurser
  • 4 årlige Teknik kurser
  • 4 årlige Taktik
  • 4 årlige Special Team
  • 4 årlige klubdommer
  • 4 årlige forbundsdommere

Derudover vil I stadig have mulighed for at afholde klubkurser i samarbejde med Floorball Danmark.

Skulle du/I have ønsker eller spørgsmål til dette, så kontakt endelig Jens på jeha@floorball.dk eller 31410242