Ny struktur på regionshold og ungdomslandshold for herre.

Vi kan forstå at den nye struktur på herrernes regionshold samt U-landshold, har skabt en del spørgsmål og undren. Derfor vil vi gerne svare på så bredt som muligt, så alle kan få fuld indsigt i bevæggrundene for de tiltag der bliver taget. Vi håber derfor at med denne kommunikation, at vi kan besvare så mange som muligt.

Regionshold, U17 landsholdet og U19 landsholdet bliver endnu mere årgangsbaseret, denne strategiske ændring har til formål at skabe en mere sammenhængende udviklingssti for vores talentfulde/floorball glade spillere. Det er vigtigt at understrege, at der fra IFF også er nogle klare regler i henhold hvilke årgange der kan spille for et U17 landshold og U19 landshold.

Strukturen for ungdomssiden af de danske regionshold og herrelandshold er blevet skabt med stor inspiration fra, hvordan vi ser andre nationer er begyndt at arbejde med talentudvikling. Dette sker fordi man har indført 2 års cyklusser for regionsholdene og ungdomslandsholdene.

En cyklus vil som afbilledet altid slutte med et U19 herre VM 2025, hvorefter den nye starter op umiddelbart efter. Dette giver mulighed for at udvikle og skabe rammer for spillerne og klubberne, hvor man i samarbejde kan arbejde tættere sammen, men også arbejde mere langsigtet. Vi ser hos andre nationer, at en mere kontinuerlig og langsigtet tilgang skaber fundament for en bedre udvikling af ungdomsspillerne.

Vi er velvidende om at vi pt befinder os midt i en cyklus, men vi mener at vi kan komme godt i gang med den nye struktur. Det betyder også at der er en stor gruppe spillere der nu får muligheden for at prøve kræfter med de forskellige hold. Det er også vigtigt at understrege at trupperne altid vil være dynamiske og derfor ikke er låste. Vi ønsker at være klare omkring hvilke årgange der primært arbejdes med i den nuværende cyklus. Disse årgange vil ændre sig efter U19 VM 2025 i Zürich, Schweiz.

U19 landsholdet: Årgang 2006 og 2007

U17 landsholdet: Årgang 2008 og 2009

Regionshold: Årgang 2010, 2011 og 2012

”Vi ønsker, at vores regionshold skal møde en træning, hvor de udvikler sig, og bliver inspireret til at gå hjem og arbejder videre i klubben. Samtidig med at de får nogle fællesskaber på tværs i landet. Derudover ønsker vi at styrke os internationalt på ungdomslandsholdene, dette gør vi igennem årlige landskampe mod Tyskland og andre nationer. Vi tror på, at med denne struktur sikrer vi en rød tråd ned igennem fra U19 landsholdet til regionsholdene, dette skal bl.a. effektueres igennem et fælles træner/leder møde i august måned, så vores trænere arbejder i en fælles retning”. Udtaler Peter Hug, Sportschef i Floorball Danmark