Floorball Danmark søger ny økonomiansvarlig til bestyrelsen.

På årsmødet i Floorball Danmark den 25.maj 2024, stod forbundet i den situation at den økonomiansvarlige i forbundet havde givet tilsagn om at fortsætte. Men at vedkommende desværre måtte meddele at grundet alvorlig sygdom i nærmeste familie, blev kandidaturet trukket, dette i øvrigt sammen med andre bestyrelser vedkommende sad i.

Da dette skete efter klubberne havde mulighed for at indstille en kandidat, og da den kandidat bestyrelsen havde dialog med heller ikke meldte positivt tilbage stod Floorball Danmark i en situation uden kandidat til posten.

På årsmødet fik bestyrelsen i Floorball Danmark mandat til at finde en ny økonomiansvarlig, og vedkommende vil være valgt frem til næste årsmøde, hvor kandidaten vil blive sat på valg.

Derfor vil bestyrelsen i Floorball Danmark gerne bede om interesserede melder deres interesse på mail til formanden for Floorball Danmark Steen Houman samt leder af sekretariatet Claus Winberg.

Jævnfør forretningsorden for bestyrelsen i Floorball Danmark har den økonomiansvarlige følgende opgaver

  • Følge forbundets økonomi herunder bl.a. anbringelse og forvaltning af forbundets midler og anvendelse af disse
  • Sikre, at forbunden følger bestemmelserne i Kulturministeriet til enhver tid gældende regnskabs- og revisionsinstruks
  • Sikre kommunikation med udvalgsformænd om deres budget
  • Have dialog med Sekretariatschefen om budget for arrangementer og opfølgning på arrangementer
  • Samarbejde med Sekretariatschefen om økonomi