Tilmelding til 3v3-stævne for ungdom

Vi glæder os til at teste et nyt og spændende format for ungdomsspillere i U13 og U15 – nemlig 3v3 plus målvogter! Samtidig tester vi også et nyt stævnesystem, der på sigt gør det nemmere for alle at oprette og administrere stævner.

Praktisk info:

📅 Hvornår? 6. juni kl. 10.00
📍 Hvor? Herlufsholmhallen – i samarbejde med HG/Næstved (i forbindelse med DM-kvalifikationsstævnet for senior),
💥 Hvad er 3v3? Der spilles på en mindre bane med 3 markspillere + 1 målvogter. Og ja, målvogteren kan også score!
👧 Pigehold? Vi opretter særskilte pigegrupper i både U13 og U15 ved nok tilmeldinger.
🤔 Hvorfor U13 og U15? Overgangen fra U11 til stor bane kræver flere spillere, og det kan være en udfordring for mindre klubber. Med 3v3 bliver det lettere at stille hold.
💰 Pris 300 kr. pr. hold.

✅ Tilmelding sker på følgende link:

Husk at tilføje mail og telefonnummer på kontaktpersonen fra holdet og hvilken klub I kommer fra, når I tilmelder jer.
Én billet gælder for ét tilmeldt hold.
Når holdet er tilmeldt og godkendt af Floorball Danmark, kan holdet se stævnet i holdets egen kalender. Og derefter kan spillerne selv tilmelde sig stævnet.
Inde på det tilmeldte holds Holdsport-side kan du finde stævnet plus kampprogram under et nyt menupunkt, som hedder “My League”.

Vi ved godt, at der kan være opstartsproblemer med at bruge denne nye funktion i Holdsport. Dem forsøger vi at løse løbende i samarbejde med Holdsport.

(Klubber som ikke bruger Holdsport har også mulighed for at tilmelde sig stævnet ved at skrive ovenstående oplysninger til info@floorball.dk)

Vi håber at se mange hold til en sjov dag med masser af floorball! 🙌