Nu kigger vi frem mod årsmødet

Lørdag den 30. maj afholder Floorball Danmark årsmøde i Odense. Det bliver en dag med input udefra, forelæggelse af forbundets strategi frem til 2030 samt en dag med mulighed for socialt samvær på tværs af klubber.

Følgende mail blev udsendt til alle klubbers formand/forpersoner samt kasserere fredag den 15. maj.

Så er der ikke længe til Floorballdagen 2026, som afholdes på Banegårdspladsen 1, 5000 Odense i JFMs lokaler.

Selve årsmødet påbegyndes kl. 14.00.

DAGSORDEN OG BILAG Årsmøde 2026
Du kan finde specificeret dagsorden med bilag på vores hjemmeside her: Politisk organisation – Floorball Danmark

Idet der er stillet et stort antal ændringsforslag, anbefaler vi alle stemmeberettigede at møde op forberedt.
For at hjælpe jer på dagen vil I ved ankomst få udleveret et papir med overblik over alle stillede forslag, så I, når årsmødet starter, kan have forberedt jeres stillingtagen til forhåbentlig de fleste forslag.

PROGRAM FOR DAGEN
Kl. 10.00: Velkomst og præsentation af Floorball Danmarks strategihus
Kl. 11.00: Workshops med 2-3 spor
o 11.00-11.55: Workshops del 1
o 12.00-12.55: Workshops del 2
Kl. 13.00: Frokost
Kl. 14.00: Årsmødet starter
o Klubrepræsentanter og øvrige, der ikke deltager i Årsmødet, vil blive tilbudt en workshop/foredrag kl. 14-16 samtidig med Årsmødet i andet lokale.

HVEM KAN DELTAGE I WORKSHOPS?
Alle interesserede trænere, frivillige og bestyrelsesmedlemmer fra medlemsforeningerne kan deltage. Bestyrelsen i Floorball Danmark opfordrer foreningerne til at invitere bredt i respektive klubber. Alle deltagere bliver budt på frokost kl. 13.00.
Tilmelding til workshops vil foregå via Holdsport efter først-til-mølle princippet.

TILMELDING TIL ÅRSMØDET
Af hensyn til forplejning skal vi bede om skriftlig tilmelding senest tirsdag den 19. maj 2026.
Tilmelding til Årsmødet skal fremsendes af foreningens formand/forperson med angivelse af, hvem der er repræsentant hhv. observatør.
Tilmelding sendes til info@floorball.dk.

Personer, der ikke er tilmeldt på forhånd, kan deltage i Årsmødet ved fremvisning af en af medlemsforeningens formand/forperson underskrevet fuldmagt.

På bestyrelsens vegne