Tid til Superfinale – her kan de to finaler ses på DR

I dag går det løs i Ringsted, når DM-medaljerne skal fordeles hos både herrerne og damerne. Har man ikke mulighed for at være i midtsjællandske, så kan kampene følges hjemmefra. Linket til DR’s dækning på DR-TV kan findes i artiklen, mens Benløses Stream Team livestreamer de to bronzekampe.

I dag skal Danmarksturneringens seks DM-medaljer fordeles hos både herrerne og damerne. Dansk Kabel TV Arena lægger gulv til, når de to bronzekampe og to superfinaler markerer afslutningen på sæsonen 2017/18. De to finaler kan ses direkte på DR’s platform DR-TV, mens de to bronzekampe livestreames af Benløse Stream Team på Floorball Danmarks Youtubekanal.

Linket til DR’s transmission kan ses her: www.dr.dk/live/nyheder/sporten/live-floorball-superfinaler-2018

Damefinalen starter 15:30 med optakt fra cirka 15:20 og kommenteres af DR’s Jesper Pedersen, der assisteres af Cecilia Di Nardo i kommentatorboksen. Herrernes finale starter tre timer senere – nemlig 18:30 med optakt cirka 10 minutter før kampstart. Her er det Floorball Danmarks sportskonsulent Frederik Bloch, der vil være medkommentator.