Rekordhøjt antal hold til Landsstævne – Og vi kan blive flere endnu!

I år har 136 hold tilmeldt sig Landsstævnet i Herning, og det er 2 hold flere end sidste år. 

Fristen for tilmeldingen til Landsstævne havde første deadline søndag aften, og her havde hele 136 hold tilmeldt sig fordelt på 41 foreninger, klubber & holdfællesskaber. For at sikre leverandører, Sportscenter Herning og arbejdsprocesserne på sekretariatet i et meget tætpakket event forår, var deadline for tilmelding sat en del tidligere i år. Nu udvider vi dog midlertidigt deadline for tilmelding til Landsstævne med en uge, indtil søndag d. 12. marts kl. 23.59, fordi vi tror på endnu flere tilmeldinger.

Spred gerne budskabet til naboklubben. Årets floorball-fest sker i Herning d. 26.-28. maj.

Tilmelding foregår ved at klikke her.