Ny sekretariatsleder i Floorball Danmark

Bestyrelsen har besluttet, at 47-årige Troels Kjøller Jensen tiltræder stillingen som ny sekretariatsleder hos Floorball Danmark. Han starter i stillingen den 1. april 2023.

Troels Kjøller Jensen kommer fra fodboldens verden, og har senest arbejdet fire år som Team Manager hos Brøndby IF, før det har Troels arbejdet hos DBU som teamleder for jura og licens.

Floorball Danmark får en stærk profil, der med sit stærke kendskab til mekanismerne i turneringen, vil sikre fagligheden og kunne bidrage til udviklingen af floorballsporten .

Steen Houmann, formand for Floorball Danmark udtaler:

Med Troels Kjøller Jensen får vi en leder på sekretariatet der har et bredt kendskab til sportens verden, og som fra fodbold er vant til at arbejde med de problemstillinger der ligeså er i floorball. 

Det er en rutineret og erfaren leder, som bestyrelsen i Floorball Danmark glæder sig til at samarbejde med. 

Vi glæder os til at byde Troels velkommen.