Opdatering fra sekretariat

Det er er med stor ærgrelse, at Floorball Danmark har modtaget Søren Frederiksen opsigelse som børne og ungekonsulent. Søren startede 1. marts og har været et stort aktiv for Floorball Danmark i de måneder han har været ansat. Det har dog ikke være muligt for Søren, at få tingene til at hænge sammen med bopæl i Frederikshavn og arbejdsplads i Brøndby.

”Da jeg tiltrådte stillingen, var jeg med mit optimistiske sind sikker på, at job og familie godt kunne fungerer i en højere enhed.
Jeg har i floorball Danmark haft rigtig mange spændende opgaver i min korte tid, og jeg er stolt over at jeg har fået lov til at være med på rejsen, og være med til at sætte mit præg. Jeg er stolt over det fokus og det arbejde der allerede er i gang omkring børne og unge floorball i Danmark. Der er rigtig mange fremtidsplaner som er i gang, og som bliver spændende at følge, dette kan kun komme til gavn i klubberne i det Danske floorballland.
Det er vemodigt for mig at sige farvel. Det har dog stor betydning for mig, at mit bagland fungerer, så derfor har jeg tilvalgt mit fundament, så min fremtid jobmæssigt bliver tæt på min familie igen.
Jeg vil takke Floorball Danmark for muligheden jeg fik, og vi ses også i hallerne fremadrettet” udtaler Søren.

Floorball Danmark vil gerne takke Søren for hans store indsats og ser frem til fortsat at samarbejde med Søren, da han igen bliver en del af Frederikshavn Kommune. Søren har sidste arbejdsdag 30. juni.