Fordeling af dommere til årets superfinalekampe!

I marts måned blev det offentliggjort hvilke dommerpar der skulle booke billet til Frederiksberg til dette års Superfinale.

Nu er vi klar til at gå et niveau højere op og offentliggøre hvem der skal dømme finalen for hhv. herrerne og kvinderne.

Kvindernes finale vil blive ledet af Kaj Andersen og Jeppe Kristiansen.

I herrernes finale kommer Steffen Leholk og Tobias Schmidt til at styre slagets gang.

Som tredje dommer vil Troels Arpe-Strøm sidde klar til at træde ind til begge kampe.

Fra Floorball Danmark og Dommerudvalget skal lyde et stort tillykke med udtagelsen til dommerne.

 

Vil du gerne se toppen af dansk floorball kæmpe om danmarksmesterskabet, så slå et smut forbi Frederiksberghallerne på lørdag!

Kampprogram:
9:30 Fan zonen åbner
12:00 Dørene åbner til Frederiksberghallen
13:00 Kvindefinale: Århus Floorball Klub mod Copenhagen Floorball Club
17:00 Herrefinale: Frederikshavn Blackhawks mod Sunds Seahawks

Køb billet til Superfinalen her: HER

 

Vi glæder os til at se jer til et brag af en floorballfest!