Floorball Danmark søger ny U19-kvindelandstræner

Floorball Danmark søger ambitiøs U19-kvindelandstræner, der brænder for talentudvikling og vil bidrage til udviklingen af floorball i Danmark.

Vi søger en profil der vægter udviklingen af floorballsporten højt, og ser sig selv bidrage ind i et tæt ambitiøst samarbejde på tværs af regions- og landshold. En person som evner at tænke både nyt og langsigtet, og som kan videreføre arbejdet med de talentfulde U19- spillere vi har i Danmark. Det vil blive i en ny trænerkonstellation som vedkommende vil være med til at sammensætte.

Jobbet

Du kommer til at stå i spidsen for de bedste ungdomsspillere i Danmark, og får muligheden for at teste dine evner af på højeste internationale niveau. Du bliver sammen med det øvrige kvindelandsholdsteam ansvarlig for at skabe den røde tråd fra regions- til landshold, så vi kan skabe et stærkt, solidt træningsmiljø i dansk floorball.

Stillingen som U19-kvindelandstræner indbefatter de internationale weekender samt VM kval. VM mm. hvilket også vil omfatte hverdage. Herudover vil der være arbejdstid til forberedelse, scouting af spillere, diverse spillersamtaler mm.

Første store opgave som venter forude for dame U19 bliver VM kvalifikation i byen Besançon i Frankrig som afholdes i perioden 23-27.08.2023.

 

Vi forventer:

  • Du udstråler seriøsitet og formår at motivere, inspirere og samarbejde med de mennesker du arbejder sammen med.
  • Du er god til at planlægge, arbejde struktureret, være selvstændig og løsningsorienteret.
  • Du er god til at kommunikere mundtligt såvel som skriftligt på dansk og gerne på engelsk.
  • Du kan indgyde tillid, troværdighed og respekt og samtidig har du evnen til at sætte kursen når det er nødvendigt.
  • Du er udviklingsorienteret og parat til at følge den sportslige strategi udstukket af floorball Danmark der skal afspejle sig gennem alle regions- og landshold.
  • At du har minimum 2 års trænererfaring på liganiveau eller lignende erfaring fra udlandet.
  • At du har lysten og evnerne til at benytte og bidrage ind i nyeste trænerredskab og analyseværktøj som Floorball Danmark sætter til din rådighed.

Kontrakten gælder fra 01.05.2023 og slutter 31.12.2025.

Kan du se dig selv være profilen vi søger, så send gerne en ansøgning til Floorball Danmark.

 

Ansøgningsfrist: 10. april 2023.

Send din ansøgning samt CV til ph@floorball.dk med emnet “U19-kvindelandstræner” senest d. 10. april kl. 12:00.

Samtaler vil blive afholdt i uge 15.

Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes til:

Peter Hug Floorball Danmark

Email: ph@floorball.dk.

Tlf. nr. 21679559.