Vi skal finde vores superkræfter frem

Nytårshilsen fra formanden for Floorball Danmark, Jesper Malm

Formanden for Floorball Danmark, Jesper Malm, sender her en nytårshilsen til alle floorballklubber og spillere i Danmark. Sporten i Danmark er på vej frem, men forbundet har det svært og skal spare i et omfang, som man aldrig har prøvet før. Det er derfor afgørende, at vi står sammen og spiller hinanden gode i den tid, som kommer, for ellers lykkes vi ikke. Omvendt giver krisen os også nogle muligheder for at gentænke os selv og sporten, skriver han i denne klumme.

Jeg vil gerne benytte nytåret til at sende en varm og kærlig hilsen til hele floorballverdenen og alle dens venner i de danske klubber. Jeg har været formand for Floorball Danmark i nu otte måneder, og et årsskifte er altid en kærkommen lejlighed til at gøre status.

Min bevæggrund for at stille op til formandsposten i foråret var forbundets utrolig svære situation, hvor man hen over en kort årrække har brugt alt for mange penge og nu trækker rundt på en stor gæld, som skal betales til Danmarks Idrætsforbund. Penge, som betyder færre ressourcer til en lang række aktiviteter og services.

Identitetskrise
Den svære økonomiske situation bygger oven på den identitetskrise, som jeg også oplever, at forbundet har stået i. Der er opbygget en meget stor distance mellem forbundet på den ene side og klubberne og de aktive på den anden side. Jeg genkender det selv som tidligere klubformand i Vanløse Floorball.

Ofte omtaler ledere og frivillige i klubberne forbundet som “dem,” og jeg oplever, at der generelt er en stor lyst til at holde “forbundet” ud i strakt arm som en organisation, der lever sit eget liv. Ofte bliver forbundet en prygelknabe for sportens udfordringer og alle de ting, som er svære eller går skævt. Det er som om, alle glemmer, at forbundets bestyrelse jo er valgt af klubberne, og det er deres valgte folk, der leder forbundet.

Konfliktfyldt situation
Floorball Danmark sidder lige nu i en regulær spændetrøje. Vi skal spare penge i et omfang, vi aldrig har prøvet før, hvilket i sig selv er en kilde til konflikter og ballade, fordi vi må gentænke og forringe vilkår, som personer i sporten måske tager for givet. Vi har fx knap halvdelen af de medarbejderressourcer, vi havde for blot få år siden.

Men for at gøre ondt værre har vi færre indtægter fra turneringen pga. færre hold, og vores økonomi er indrettet således, at langt de fleste støttemidler fra DIF er båndlagt til særlige strategiske formål og ikke kan bruges til fx vores turnering eller landshold.

Udvikling eller afvikling
Vi kan i den nuværende situation vælge to ting. Vi kan lukke ned for aktiviteter og spare på stort og småt, eller vi kan forsøge at tænke ud af boksen og gribe tingene anderledes an. Som jeg ser det, skal vi gøre begge dele samtidig.

Vi skal spare, hvor vi kan, og gøre ting smartere. Men vi skal også arbejde langt mere med frivillighed og gå efter de ting, som kan generere indtægter til vores forbund. Disse nye tiltag kræver en klar forventningsafstemning med hele floorballsporten. Det betyder fx, at en langt større del af vores landsholdsaktiviteter skal drives af frivillige med blot minimumsupport fra sekretariatet, og at der via samlinger på alle landsholdsniveauer genereres økonomi til de store slutrunder. Samlinger, hvor bl.a. landsholdsspillere og trænere skal bidrage på forskellig vis som frivillige. Vi kalder det Danmarksmodellen. Det kræver et nyt syn på tingene og en hurtig tilvænning blandt både spillere og ledere.

Sandheden er dog også, at denne nye model ikke er helt forankret alle steder – hvilket gav en del uro ved det seneste dame-VM. Her var forventningsafstemningen med spillere, trænere og stab ikke helt på plads. Det vil vi naturligvis tage med i vores evaluering i tæt dialog med holdet. I fremtiden for vores landshold er det en opgave for spillere, trænere og frivillige omkring holdet at skaffe mere økonomi og flere frivillige kræfter til de administrative opgaver. Sådan er det nu, og sådan vil det være i mange år fremover, når man skal spille på vores fælles landshold. Der er ikke andre end os selv til at betale for vores landshold. Hverken DIF eller andre støtter floorballsportens eliteaktiviteter.

Brug de stærke kræfter
Jeg tror, det er utrolig vigtigt, at vi bruger vores fælles krise til at gentænke tilgangen til tingene, og at vi forsøger at aktivere de skjulte ressourcer, vi har i vores sport: Et kæmpe engagement og en stor fælles kærlighed til sporten.

For der er heldigvis masser af gode initiativer i vores sport. Jeg finder det fx utrolig glædeligt, at floorball som helhed spilles af flere end nogensinde før. Jeg har ikke tal på, hvor mange lokalforeninger under Ældresagen eller svømmeklubber, som nu tilbyder floorball. De er bare ikke medlemmer af Floorball Danmark endnu. Det bliver en fælles opgave at få indlemmet flere klubber i vores sport. Det vil gavne økonomien betragteligt. Men det handler også om at opbygge et image af vores fællesskab og de ting, vi kan sammen, så det fremstår attraktivt for andre. Også for fonde, som jeg er helt sikker på, vil støtte et arbejde med at få langt flere ind i stærke foreningsfællesskaber.

Spar på kritikken
Og her er også et vigtigt budskab til alle klubber og aktive personer i floorballsporten: Vi skal rykke tættere sammen omkring den sport, vi elsker. Lad nu den fælles glæde og kærlighed til spillet med staven og den lille bold være den primære energikilde og indgang til den indbyrdes dialog og samarbejde.

Dermed mener jeg også, at mange personers appetit på at dyrke uenigheder og bygge fronter bør begraves i fortiden. De små huller i osten må ikke skygge for den samlede oplevelse. Jeg oplever utrolig meget lyst til at fejlfinde eller agere vagthund over for forbundet eller miskreditere beslutninger på årsmøder eller regler, som fx ikke kommer ens egen klub til gode, eller som fremstår uklare. Det støjer og tager utrolig meget fokus og tid fra det, som vi samlet set ellers kunne have brugt tiden på.

Ny strategi or 2026-2029
I år skal vi rulle en ny strategi ud for sporten i Danmark. Det er en bunden opgave fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), som finansierer størstedelen af vores økonomi. Det er en måde for DIF at sikre, at de enkelte specialforbund udvikler sig og er i tråd med den generelle samfundsudvikling.
Det er allerede besluttet, af Floorball Danmarks tidligere bestyrelse, at forbundet skal understøtte klubberne i at vokse og blive stærkere samt få flere ungdomsspillere ind i sporten, særligt piger. En stor del af DIFs midler er derfor øremærket til disse opgaver. Hvis vi ikke lykkes, skal pengene betales tilbage med katastrofale følger for floorballsporten, som i forvejen har været under observation fra idrættens øverste organer.

Men strategien giver os også nogle muligheder. Den sikrer, at vi trækker i fælles retning.

Stærkt input fra klubberne
Heldigvis fik vi et stærkt input fra klubberne på dette års Struktur- og Budgetmøde samt ved de 6 dialogmøder der blev afholdt i oktober og november 2025. Disse input arbejdes der pt. videre med i bestyrelsen. På årsmødet kan vi folde strategien og tankerne om fremtiden ud for den samlede medlemskreds.

Mit julebudskab til hele landets floorballelskere er, at vi har ét skud tilbage i bøssen. Det er nu, vi skal handle og sætte pejlemærker for fremtidens udvikling. Vi vælger selv vores fremtid, og satser vi på de gode og konstruktive dialoger, kan fællesskabet, udvikling og nytænkning nå langt mere og længere, end vi umiddelbart tror. Det er vores superkraft.