Topscorer-armbind til Arena Nord Pokal Final4

Når Arena Nord Pokal Final4 løber af stablen i den kommende weekend, d. 14-15 januar, er det med de resterende fire hold på både kvinde- og herresiden i aktion.

De tilbageværende hold på kvindesiden er: Frederikshavn Blackhawks, Copenhagen FC, AaB Floorball og Herlev FC.

De tilbageværende hold på herresiden er: Frederikshavn Blackhawks, Rødovre FC, Hvidovre Attack FC og AaB Floorball.

 

Alle holdene har haft en flot kampagne i pokalen og er nu nået til det forjættede land, Arena Nord Final4. Udover holdenes succes, er der en spiller på hvert hold, som fører an med pointproduktionen og er topscorer for sit hold.

De otte topscorere kommer til at bære et særligt armbind, som indikerer til både publikum, såvel som modstanderholdet, at de hidtil har været den farligste spiller på deres hold, i pokalturneringen.

Armbindene vil altså i semifinalerne sidde, på de spillere, der for deres hold har lavet flest point indtil videre i pokalturneringen. Hvis holdets topscorer bliver en anden efter semifinalen, vil armbindet være at finde på den gældende topscorer i finalen.

Håbet med armbindet er, for det første, at hædre de spillere der har spillet en flot pokalturnering. Derudover, giver det en kamp i kampen, hvor man som tilskuer kan følge med i hvilken pointhaj, der gør det bedst i kampen.

Efter hver kamp, vil der også blive udråbt en vinder af den lille kamp i kampen, mellem de to topscorere.

 

De omtalte topscorere er

Herrer:

Frederikshavn Blackhawks – Dennis Torp (1 kamp: 2+0)

Rødovre FC – Andreas Kleczewski (2 kampe: 3+2)

AaB Floorball – Jesper Lykke (3 kampe: 6+2)

Hvidovre Attack FC – Frederik Kobberup (3 kampe: 3+9)

 

Kvinder:

Frederikshavn Blackhawks – Sille Larsen (2 kampe: 3+3)

Copenhagen FC – Klara Fjorder (2 kampe: 4+3)

Herlev FC – Tine Vinther (2 kampe: 4+0)

AaB Floorball – Maria Andersen (2 kampe: 4+2)

 

Det bliver spændende at følge, hvem af topscorerne der klarer sig bedst og om, holdene hver især, får ny topscorer i løbet af weekenden!