Pilotprojektet “Mellembaneturnering” kommer godt fra start!

I weekenden blev pilotprojektet  “Mellembaneturnering” skudt i gang med de første stævner i henholdsvis Lunderskov og Mørke. Hele 59 ungdomsspillere fordelt på 9 hold spillede således de første mellembanekampe i weekenden, og tilbagemeldingen var ikke til at tage fejl af: Mellembaneturneringen kan blive en stor succes.

Det var en rigtig fed måde at spille på, og alle mine spillere snakkede kun positivt om det efter kampene, udtalte Mikkel Andreasen, som er træner for Svanninges U17 hold, efter weekendens kampe.

Flere stævner i vente

Det var spillere i alderen 13-17 år, der prøvede det nye koncept af i weekenden. Men der er flere stævner i vente, og dermed kommer mange flere spillere til at prøve kræfter med den nye mellembaneturnering, inden den allerede fra næste sæson bliver en fast del af Floorball Danmarks samlede tilbudspakke.

Allerede til november afvikles andet stævnet i pilotprojektet. Her forventes det, at minimum samme antal spillere, og måske helt op til 100 spillere, i alderen 11-15 år vil få mulighed for at teste det nye produkt.

Alt i alt har ikke mindre end 21 hold meldt sig klar til at prøve mellembaneturneringen af i denne sæson og hjælpe med at evaluere på produktet. Det er bl.a. klubber som Svanninge, Kolding, Lunderskov, ÅFK, Randers/Mørke, Ribe, HG Næstved, Hafnia og Copenhagen, der deltager i pilotprojektet.

Kort om Mellembaneturneringen

Mellembaneturneringen er udarbejdet af Udviklings- og Breddeudvalget, og er især tiltænkt som et fastholdelsesprodukt for de ungdomshold, der af forskellige årsager kan have svært ved at stille hold til Danmarksturneringen.

Konceptet er en bane på 16×28 meter, hvorpå der spilles 4 mod 4. Kampene skal afvikles over sæsonen som 

Det her koncept er tiltænkt som en måde at styrke bredden og de mindre klubber i dansk floorball. Det er meningen, at det skal blive nemmere at stille hold til mellembaneturneringen, fordi der her spilles med færre spillere. Således håber vi, at vi med det nye produkt vil få fat i nogle klubber og spillere, som vi ellers ikke ville have haft et tilbud til. Derudover er tanken også, at banens størrelse og de færre spillere gerne skal skabe mere jævnbyrdige kampe, fortæller bestyrelsesmedlem og formand for Udviklings- og Breddeudvalget Ronni Rix Back.

Læs mere om mellembaneturneringen på dette link.