Ny formand og sekretariatsleder

De organisatoriske ændring træder allerede i kraft fra mandag d. 17. februar

Bestyrelsen ønsker at sige stor tak til Carsten Nymand Provstgård, for hans virke som formand i snart 2 år.
Carsten har ført an med sikker hånd i en svær periode, hvor hele forbundet skulle genrejses.
Carsten har ønsket nye udfordringer erhvervsmæssigt, og da han brænder for vores sport, var det helt naturligt for ham at søge stillingen som sekretariatsleder.
Det betyder samtidigt at han må sige farvel til posten som formand for bestyrelsen.
Bestyrelsen ser frem til et rigtigt godt samarbejde med en ildsjæl på posten som sekretariatsleder.

Samtidigt vil bestyrelsen byde hjertelig velkommen til Finn Lystrup, der træder ind fra sin suppleantpost og påtager sig rollen som konstitueret formand i bestyrelsen frem til repræsentantskabsmødet, hvor der skal vælges ny formand.