Kvindernes semifinaler er på plads!

Select Floorball Ligaen for kvinder er nået til semifinalerne – en uge efter mændene. I dag har der været valg til semifinalerne, hvor de forsvarende danske mestre og pokalvindere fra Frederikshavn Blackhawks qua deres førsteplads i mellemspillet, har kunne vælge deres modstander i mellem nummer 3, AaB Floorball og nummer 4, Aarhus FK.

Valget af modstander for Frederikshavn Blackhawks til deres semifinaleserie er faldet på rivalerne fra AaB Floorball. Det betyder at Copenhagen FC, som nummer 2 i mellemspillet skal op i mod nummer 4 Aarhus FK.

Et kort take på de to semifinaler må være, at det er fuldstændig ligegyldigt hvilket hold cheftræner Søren Frederiksens mandskab havde valgt i semifinalerne. De to hold som der var at vælge i mellem har Frederikshavn rigtig godt styr på.

Nu bliver det så AaB og man må bare sige, at favoritværdigheden ligger hos Frederikhavn. AaB har en håndfuld meget rutinerede spillere, som ved hvad der skal til for at vinde, men bredden er et stort problem mod Frederikshavn som har 3 bundsolide kæder.

I den anden semifinale er et falmende storhold Copenhagen FC oppe i mod Aarhus FK. Også her er der en klar favorit. Copenhagen FC har vundet begge kampe over Aarhus FK. Selvom Copenhagen-holdet er smalt, så besidder de stor kvalitet, og det har vist sig at være nok i de to indbyrdes kampe i mellemspillet, hvor den ene kamp blev vundet suverænt og den anden var noget tættere.

Med de to semifinalekonstellationer på plads, betyder det også at kampprogrammet for de semifinaleserier er på plads, kun klokkeslæt på de enkelte kampe mangler. Nedenfor kan du få overblikket over kampdatoer:

Semifinalerne spilles som en serie bedst-af-3 kampe.

 

Frederikshavn Blackhawks – AaB Floorball

 Kamp1 – 13.-14 april – AaB Floorball – Frederikshavn Blackhawks

Kamp2 – 20. april – Frederikshavn Blackhawks – AaB Floorball

(evt.) Kamp3 – 21. april – Frederikshavn Blackhawks – AaB Floorball

 

Copenhagen FC – Aarhus FK

 Kamp1 – 13.-14 april – Aarhus FK – Copenhagen FC

Kamp2 – 20. april – Copenhagen FC – Aarhus FK

(evt.) Kamp3 – 21. april – Copenhagen FC – Aarhus FK

 

I alle enkeltkampe skal der findes en vinder. Er stillingen uafgjort efter ordinær spilletid, spilles der sudden victory i

op til 10 minutter, og herefter afgøres kampen i straffeslags konkurrence jf. spillereglernes § 204.

Semifinalekampprogrammet I MVP er blevet opdateret og kan ses her:

https://mvpapp.dk/data.php?showdata=1&datatype=0&seasonsportid=18&agegroup=&tournamentgroupid=482&tournamentid=5269

Samt her, hvis man har en bruger til MVP: https://admin.mvpapp.dk/games.php?type=search&rowid=827