Herrernes semifinaler gav fuld valuta for pengene i de første to kampe serierne

Select Floorball Ligaens semifinaler på herresiden blev indledt i den forgangene weekend og der var fuld valuta for pengene til tilskuere, seere og andre der følger slutspillet.

Bevares der var flotte detaljer i alle fire kampe der blev spillet, men hovedingredienserne var spænding og nerve. Kun Frederikshavns sejr i kamp2 på 7-3 var kampen afgjort i starten af tredje periode, men ellers var det ned til de sidste få minutter af kampene, at det skulle afgøres, hvem der kunne trække sig sejrrigt ud af kampene.

Benløse stjal en kamp i Midtjylland

Sunds Seahawks fik den forventet sejr i kamp1 mod Benløse FC, men kun på 4-3. Søndag slog det unge Benløse hold så igen da de fightede sig til de afgørende marginaler og en sejr på 3-6, hvor de sidste mål blev scoret i tomt mål.

I begge kampe formåede Benløse, at gøre kampene rodet og var så dygtige til at udnytte de momenter de selv fik skabt til at score målene. Sunds fik momentvis vist de kan spille hurtigt, men for ofte blev det på ydersiden og derfor fremstod kampene noget mere lige end hvad man kunne have tænkt sig i Sunds, er jeg overbevist om.

Nu vender serien og det er Benløse, som har hjemmebane i to kampe. Interessant om det unge Benløse mandskab kan bruge det momentum de får med sig fra sejren i dag, eller om det mere rutinerede Sunds hold får justeret til og udnyttede deres gode momenter i kampene til også at afgøre dem.

Intenst slag i Nord

I slaget om Nordjylland, kom AaB foran 1-0 i serien mod Frederikshavn Blackhawks, via en sejr på 3-2 i kamp1. Det blev en tæt kamp, hvor AaB kom bedst ud og fik en føring, som krigede hjem.

I kamp2 blev det noget mindre jævnbyrdigt, selvom der var masser af intensitet, tacklinger og nerve ind til slutfløjtet. Frederikshavn fik scoret på deres chance og virkede altså til at have et gear mere end AaB i momenter af kampen.

Super spændende om bredden bliver et problem for AaB, som jeg skrev lidt om i min optakt, eller om deres to kæder kan køre serien hjem. I hvert fald er vi allerede garanteret to kampe i næste weekend, når det igen går løs, denne gang med to kampe i Frederikshavn.

Med begge serier på 1-1, venter der altså endnu en herlig slutspilsweekend, hvor der skal spilles både lørdag og søndag i begge serier i henholdsvis Ringsted og Frederikshavn. Kan man ikke være i hallen, kan man altså følge kampene via Dansk Floorball TV eller i tekst via MVP appen.

 

Sunds Seahawks – Benløse FC 1-1 i kampe

Kamp1 – Sunds Seahawks – Benløse FC 4-3

Kamp2 – Sunds Seahawks – Benløse FC 3-6

Kamp3 – 13. april – Benløse FC – Sunds Seahawks

Kamp4 – 14. april – Benløse FC – Sunds Seahawks

 

AaB Floorball – Frederikshavn Blackhawks 1-1 i kampe

Kamp1 – AaB Floorball – Frederikshavn Blackhawks 3-2

Kamp2 – AaB Floorball – Frederikshavn Blackhawks 3-7

Kamp3 – 13. april Frederikshavn Blackhawks

Kamp4 – 14. april Frederikshavn Blackhawks