Kvartfinalerne i herrernes DM-slutspil fastlagt

Lørdag blev de to sidste pladser i kvartfinalerne i herrernes slutspil afgjort, da der blev spillet playin-kampe. Her sikrede Benløse FC sig en overbevisende plads i kvartfinalerne med en klar sejr på 11-1 over AK Akademi. I den anden playin-kamp leverede Frederikshavn Blackhawks en lige så markant præstation, da nordjyderne besejrede Århus Floorball Klub med hele 15-1.

 

Dermed er kvartfinalerne nu på plads, og følgende hold mødes i jagten på en plads i semifinalerne:

  • Alliancen KBH – Benløse FC
  • AaB Floorball – Frederikshavn Blackhawks
  • Copenhagen FC – Sunds Seahawks FC
  • Rødovre FC – Rungsted-Hørsholm FK

 

Kvartfinaleserierne skydes i gang i weekenden den 21. og 22. marts, hvor de første to kampe i serierne bliver spillet. De to næste runder og en evt. femte afgørende ”match-kamp” spilles i weekenden d. 28. og 29. marts.

 

Link til det fulde program for kvartfinalerne.

 

Der er dermed lagt op til en spændende start på slutspillet, hvor otte hold nu kæmper videre om det danske mesterskab.

 

Foto: FocusShots_MBA