Kampprotokol kan nu delvist udfyldes hjemmefra

Kampprotokollen findes nu en delvist udfyldbar PDF, hvor en række informationer som fx spillere kan udfyldes på computer og printes hjemmefra.

Floorball Danmark har fået nogle forespørgelser omkring en interaktiv PDF af kampprotokollen, hvor en række informationer kan skrives ind på computer og printes hjemmefra. Flere foreninger gør allerede dette selv, så derfor har Floorball Danmark nu blevet lavet en PDF, hvor det er muligt at udfylde følgende punkter direkte:

  • Holdnavne
  • Numre
  • Spillere
  • Fødselsdato
  • Dato
  • Kampnummer
  • Række
  • Spillested
  • Holdledere

Det er både muligt at udfylde ude- og hjemmeholdet, selv om den arrangerende forening forventeligt modtager udeholdets liste over spillere i hallen. Desuden er det muligt at notere ‘G’ for ekstra keepere ud for de to felter under det faste ‘G’.

Det er ikke muligt at udfylde dommerne, selv om disse kan kendes på forhånd. Dermed vil der altid være plads til at skrive andre ind, hvis der skulle være akutte ændringer i forhold til de faktiske dommere på dagen.

Kampprotokollen kan hentes her og findes på siden download under turneringer.