I dag starter U19-landsholdets VM-slutrunde

Følg det danske U19-landshold, der i denne uge deltager ved A-VM i svenske Växjö! Første kamp er i eftermiddag mod Finland.

Det danske U19-landshold er taget cirka 250 kilometer mod nordøst fra den danske grænse. Helt præcist til den smålandske “hovedstad” Växjö, der byder velkommer til den 9. VM-slutrunde for U19-herrer. Danmark er rykket op fra B-VM for to år siden og møder Finland, Slovakiet og Sverige i A-VM’s gruppe A.

For dem, der ikke selv kan være til stede i den til anledningen ombyggede ishockeyarena, Vida Arena, så kan VM-slutrunden følges hjemmefra.

Livestream (links til gruppespilskampene)

IFF livestreamer som sædvanlig deres officielle landskampe på deres to Youtube-kanaler, IFF Channel 1 og IFF Channel 2. A-VM vises på IFF Channel 1 – og links til U19-landsholdets gruppekampe kan findes her:

03/05 Danmark – Finland 16:30
04/05 Danmark – Slovakiet 16:30
05/05 Danmark – Sverige 19:15

Facebook

På Floorball Danmarks Facebookside – facebook.com/floorballdk – giver vi løbende et overblik og opdateringer fra Växjö.

Og så har U19-landsholdets deres egen side, hvor man kan komme helt tæt på holdet – facebook.com/dedanskeu19drenge

Web

Floorball Danmark samler overblikket på VM-siden floorball.dk/u19vm2017

Og det er selvfølgelig også muligt at følge VM på arrangørernes officielle side wfc2017.se eller IFF’s hjemmeside floorball.org