Historisk ungdomsaftale med Tyskland

Det er med stor glæde, at Floorball Danmark nu kan offentliggøre et 3-årigt ungdomssamarbejde med det tyske floorballforbund. Samarbejdsaftalen er skabt på visionen om at kunne udvikle flere unge danske floorball talenter gennem international sparring.

Helt konkret vil samarbejdsaftalen udmønte sig i 9 årlige landskampe på ungdomssiden. Tyskland og Danmark vil skiftes om værtskabet, og den danske del vil flyttes forskellige steder rundt i landet, for at højne synligheden omkring den danske landshold, og skabe flere floorballfester rundt om i landet. Landskampene mod Tyskland er aftalt de næste 3 år frem, til ultimo 2025:


U19 kvindelandsholdet

3 årlige landskampe mod Tysklands U19 kvinder:

20-22 oktober 2023: 3 landskampe mod Tyskland U19 i Danmark, sted ikke fundet endnu.

3 Landskampe i 2024: Spillested i Tyskland, datoerne er ikke fundet endnu.

3 Landskampe i 2025: Spillested i Danmark, datoerne er ikke fundet endnu.

 

U19 herrerlandsholdet

3 årlige landskampe mod Tyskland U19 herrer:

20-22 oktober 2023: 3 landskampe mod Tysklands U19 herrer i Danmark, sted ikke fundet endnu.

6-8 september 2024: 3 landskampe mod Tysklands U19 herrer i Naumburg (Tyskland)

3 Landskampe i 2025: 3 landskampe mod Tysklands U19 herrer i Danmark, dato og sted ikke fundet endnu.

 

U18 Regionshold herrer

3 årlige landskampe mod Tyskland U17 herrer:

3-5 februar 2023: U18 Regionshold skal spille 3 landskampe mod det tyske U17 landshold. Spillested i Naumburg (Tyskland)

2-4 februar 2024: U18 Regionshold skal spille 3 landskampe mod det tyske U17 landshold. Spillested i Danmark, sted ikke fundet endnu.
3 Landskampe i 2025: U18 Regionshold skal spille 3 landskampe mod det tyske U17 landshold. Dato og spillested ikke fundet endnu, dog vil kampene være i Tyskland

Landsholdskoordinator Peter Hug udtaler: ”Vi ønsker udvikling, dygtiggørelse og det får vi ved at afprøve vores spillestil/koncept – teknisk, taktisk og fysisk i en masse kampe, hvor vi vil møde det tyske landshold som er på samme niveau som os selv. Vores U19 herrer har lige været i Naumburg, hvor de spille 3 landskampe, og om lidt drager vores U18 herrer afsted mod Leipzig (Naumburg). Samarbejdsaftalen styrker den røde tråd som vi er ved at få opbygget mellem regionsholdene og U19 landsholdet, hvor disse kampe vil kunne give endnu flere af vores unge spillere international erfaring, og dermed kunne styrke samarbejdet mellem U18 regionsholdet og U19 landsholdet. Vi mener at dette samarbejde støtte det store ungdomsarbejde og er med til at skabe det bedste fundament for vores ungdomsspillere i Danmark”.

Konstitueret sekretariatschef for Floorball Danmark Carl-Emil Clausen glæder sig over aftalen: ”Når en historisk aftale som denne kan finde sted, så er det fordi dygtige Floorball Danmark repræsentanter som Jens Hagbarth (U19 herrer landstræner) og Peter Hug har udsyn ift. andre nationers samarbejde. Vi skylder Jens og Peter en kæmpe applaus for, at et målrettet projekt ender med en stor samarbejdsaftale”.