Gylden mulighed for U19 landsholdet!

Floorball Danmark og det danske herrelandshold har kæmpet med store udfordringer ift. deltagelse i den kommende 6-nationsturnering i Slovakiet, her i oktober måned.

Udfordringer skyldes at turneringens kampprogram og spillested i et fjernt område af Slovakiet gør det vanskeligt rent transportmæssigt for en større gruppe at tilgå begge veje med flyforbindelser. Det har også sendt andre nationer af sted i minibusser til turneringen, og Floorball Danmark er ligeledes endt op med at bedste løsning for holdet, derfor var en længere bustur.

Længden på hele turen til Slovakiet gør derfor desværre at flere a-landsholdsspillere har vanskeligt ved at deltage, idet de ved siden af passer almindeligt arbejde mv., og der derfor var reel risiko for et meget afbudsramt landshold skulle af sted, hvorfor alternative løsninger skulle tænkes igennem.

Heldigvis så U19-landsholdet det som en gylden mulighed for at forberede sig optimalt frem mod VM i Canada, hvor bl.a. Sverige står på programmet. En herreturnering som 6-nations er vil derfor være en perfekt sparring for U19-holdet, og give spillerne hår på brystet, hvorfor de hurtigt takkede ja, og derfor stiller med deres bedste spillere.

Herrelandsholdet træner i Brønderslev
Modsat overtager herrelandsholdet U19 landsholdets træningspas i Brønderslev samme weekend, så de også fortsat får gode forberedelser frem mod VM i Tjekkiet til december. Forinden har Herrelandsholdet to træningskampe 10. og 11. november mod Norge i Frederikshavn, så de også får rigtig gode forberedelsesmuligheder frem mod deres VM.

– Det er selvfølgeligt ærgerligt at logistikken spændte ben for herrelandsholdet, men omvendt så er der opstået en gylden mulighed for U19-landsholdet. Vi satser rigtig meget på ungdommen i den nye bestyrelse i Floorball Danmark både med nye U15 og U17 og Pige regionslandshold, og også her med at give U19 landsholdet fantastisk gode landskampe, så det er faktisk endt op i en rigtig god løsning, under omstændighederne, lyder det fra Eliteansvarlig Flemming Jensen.

Flemming Jensen, der glæder sig til at følge både U19-landsholdet i Slovakiet til 6-nations, samt Herrelandsholdets venskabskampe mod Norge i november måned i Frederikshavn på nærmeste hold.