Floorball og udendørs træning

Den 1. marts lysner det en smule for foreningsidrætten, der kan mødes til udendørstræning i grupper på op til 25 personer. Desværre er det fortsat ikke muligt at træne indendørs.

Dagens udmelding bragte gode nyheder for foreningsidrætten, som nu får lov til at åbne for udendørs træning i grupper på op til 25 personer.

Det gælder både for voksne og børn og træder i kraft på mandag den 1. marts 2021.

Desværre er der endnu ikke åbnet op for indendørs idræt, da risikoen for smitte på nuværende tidspunkt fortsat vurderes at være for stor. Indendørsidrætter har dog også mulighed for at mødes udenfor og lave fysisk aktivitet. Ekspertgruppens beregninger viser, at en åbning af udendørsidrætten kun vil give en yderst marginal stigning i smittetallene, mens der ikke er blevet regnet på indendørsidrætten.

Det er fastlagt, at der nu skal regnes på indendørs idræt, og DIF er allerede i gang med at levere tal til de relevante ministerier. Håbet er, at indendørsidrætten også snart følger efter, for det vil gavne den fysiske og mentale trivsel, som er stærkt udfordret i øjeblikket

Følgende gælder for foreningsidrætten fra 1. marts 2021:

  • Der gælder et forsamlingsforbud på max 25 for udendørs idræt.
  • Indendørs idræt er lukket.
  • Der gælder fortsat et for forsamlingsforbuddet på 5 ved fx generalforsamlinger.
  • Professionel idræt er fortsat undtaget fra de særlige restriktioner

For spørgsmål henvises til Floorball Danmark Sekretariatschef, Carsten Provstgaard på caps@floorball.dk