DM-finalen rykkes til 5. juni. Sæsonen starter op igen 3. marts.

Med den nuværende covid-19 situation, og et øget pres fra kulturministeriet og DIF om at være restriktive og forsøge at minimere smittespredningen, har Floorball Danmark i samarbejde med Helsingør og klubberne i eliterækkerne set på muligheden for at afholde DM-finalen senere på året.

Dette er lykkedes og DM-finalen rykkes til 5. juni 2021.

Det betyder at hele Danmarksturneringen for både senior og ungdom skubbes og der ingen kampe vil være i januar og februar. Floorball Danmark indstiller til, at man vurderer nødvendigheden i at træne, og om det eventuelt kan omlægges til individuel træning til midt februar.

Christina fra turneringsadministrationen går i gang med at lave de nye kampprogrammer de næste par uger. Det kommer til at kræve et stort arbejde fra alle, at få et kampprogram til at gå op som er skubbet med en masse udsættelser, og beder derfor alle om at være fleksible i kampplanlægningen.

Nuværende status for de enkelte rækker og turneringer:

Pokal Final4

Afvikles stadig d. 20-21. marts i Brønderslev.

SELCT Landsdækkende mellemspil Herre:

Første kamp bliver onsdag d. 3. marts. Der spilles ikke i uge 11,12,16 og 17 grundet pokalfinal4 og landsholdsaktiviteter.

Der meldes nye SPORTLIVE tv-kampe ud, når kampprogrammet er lagt.

SELECT liga Kvinder Øst og vest:

Første kamp bliver d. 6. marts og der spilles med oprindelige fuldt program. Dvs. 6 indbyrdes kampe i vest rækken og 2 indbyrdes kampe i øst rækken.

Der spilles ikke i uge 11,12,16 og 21 grundet pokalfinal4 og landsholdsaktiviteter: 11,12, 16 og 21

Op -og nedrykningsspil

Hvis restriktionerne tillader det, opstartes rækken d. 13. marts. Der spilles frem midt juni måned.

Ungdom.

 Hvis restriktionerne tillader det, opstartes rækken d. 13. marts. Dette gælder både storbane -og mellembaneturneringen.

U18 finalen afvikles under landsstævnet d. 19-21. juni

I rækkerne fra 1. division kvinder og fra 2. division herrer og ned:

 Med udgangspunkt at turneringerne kan starte d. 27. marts er truffet følgende beslutning:

  • De rækker hvor man skulle have mødt hinanden i to indbyrdes kampe afvikles kun i én indbyrdes kamp. Har man nået at spille mod hinanden i efteråret, bliver returopgøret i foråret altså fjernet fra kampprogrammet. Er kampen fra efteråret derimod blevet udsat, vil den udsatte kamp blive fjernet fra kamprogrammet, og så mødes holdene i foråret i stedet.
  • De rækker hvor man skulle have mødt hinanden i tre indbyrdes kampe afvikles kun i to indbyrdes kamp. Har man nået at spille mod hinanden i efteråret, bliver returopgøret i foråret altså fjernet fra kampprogrammet. Er kampen fra efteråret derimod blevet udsat, vil den udsatte kamp blive fjernet fra kamprogrammet, og så mødes holdene i foråret i stedet.

Rækkestævner for 1. division kvinder og fra 2. division herrer og ned:

 For at kompensere for de færre kampe, vil Floorball Danmark sammen med arrangerende klubber, planlægge rækkestævner i maj og juni måned. Der vil være fri tilmelding til stævnerne og Floorball Danmark vil stå for dommere. Arrangerende klubber der kunne have mod på at arrangere sådanne stævner må meget gerne kontakte caps@floorball.dk. Der vil være godt hvis man kan have to eller tre haller, så man kan afvikle flere rækker under samme tag, og vi dermed kan få afholdt nogle fede stævner.

 

Har i spørgsmål til ovenstående er i velkommen til at kontakte sekretariatschef Carsten Provstgaard på 4076 9525 eller caps@floorball.dk