U19 landsholdet spiller første VM kamp i nat

I lørdags sendte Floorball Danmark U19 landsholdet af sted til VM i Canada (Halifax), og kl. 24.00 i nat (dansk tid) spiller holdet deres første og meget vigtige kamp mod Slovakiet.

Den indledende pulje

Kampen mod Slovakiet er især vigtig, fordi U19 landsholdet er kommet i en utrolig stærk indledende pulje med tre skarpe floorballnationer: Slovakiet, Tjekkiet og Sverige.

Hvis landsholdet skal nå deres officielle målsætning om at ende i op 8, er det derfor vigtigt, at de danske drenge spiller op til deres bedste i kampen mod Slovakiet, da det er den gruppekamp, hvor Danmark på forhånd har bedste muligheder for sejr. Gør de det, er der til gengæld gode chancer for, at holdet kan nå deres mål og forblive A-nation.

Livestreaming

Selvom der er lang vej til Canada, er der god mulighed for at følge og støtte U19 landsholdet. Alle kampene bliver nemlig live streamet. VM-kampprogrammet for Danmark ser således ud:

  • Danmark – Slovakiet – d. 8. maj. Opstart fra kl. 24.00 (dansk tid). Livestream kampen her.
  • Tjekkiet – Danmark – d. 9. maj. Opstart fra kl. 18.00 (dansk tid). Livestream kampen her.
  • Sverige – Danmark – d. 10. maj. Opstart fra kl. 15.00 (dansk tid). Livestream kampen her.

Udover livestreaming vil alle resultater fra slutrunden løbende blive opdateret på IFF’s officielle hjemmeside for U19 VM. Find resultaterne her.