Superfinalister mødes i damernes semifinale

Damernes fire kvartfinaleserier blev alle afgjort efter anden kamp, der alle blev afviklet lørdag eftermiddag. Dermed er semifinalerne på plads, hvor de sidste tre års finalister fra ÅFK og AaB stilles over for hinanden.

Lørdag bød på anden kamp i damernes fire kvartfinaleserier. De fire vindere fra første kamp sikrede alle avancement efter to kampe, hvorfor damernes semifinaler nu er på plads og byder på en gentagelse af de sidste tre sæsoners finale. For i år stilles ÅFK og AaB over for hinanden allerede i semifinalen, mens Copenhagen møder Frederikshavn i den anden.

Det er i år tredje gang, at DM-finalerne afvikles under navnet Superfinale, hvilket betyder, at der på damesiden kommer til at være en ny superfinalist i skikkelse af Copenhagen eller Frederikshavn. De seneste tre års mestre fra ÅFK kan sikre deres femte finaleplads i træk, mens AaB kan komme i deres fjerde finale på stribe.

I lørdagens kvartfinaler kørte Copenhagen, ÅFK og Frederikshavn sikkert deres semifinalepladser hjem, mens AaB måtte ud i overtid for at besejre Hvidovre med 7-6.

Første semifinalekamp afvikles hos henholdsvis AaB og Frederikshavn i næste uge, mens der er et eller to opgør på ÅFK og Copenhagens hjemmebaner i uge 15. Der spilles bedst af tre kampe i damernes slutspil.

Komplet oversigt over kvartfinalerne

Lørdagens kvartfinaler

Århus FK – Vanløse Floorball 17-0
ÅFK videre med 2-0 i kampe

Frederikshavn Blackhawks – Rødovre FC 8-0
Frederikshavn videre med 2-0 i kampe

Hvidovre Attack FC – AaB Floorball 6-7 (sv)
AaB videre med 2-0 i kampe

Copenhagen FC – Herning Pirates 26-0
Copenhagen videre med 2-0 i kampe

Superfinale 2018 – 21. april i Ringsted

Superfinale.dk
Facebook.com/superfinale
Billetsalg