Steffen Neve Dahl er ny assistenttræner på herre A-landsholdet
Den nye A-landstræner, Pontus Kozan, har valgt sin første assistenttræner. Valget er faldet på AaBs ligatræner, Steffen Neve Dahl, som kommer med en bred erfaring som både træner og spiller.Den nye træner har de sidste par år stået i spidsen for AaB Floorball ligesom han bl.a. også har stået i spidsen for bl.a. Brønderslevs og AaBs ligadamer. Desuden kommer han med masser af liga- og landsholdserfaring. Han har repræsenteret Danmark ved fire slutrunder og var med på superholdet i 2016, der sikrede Danmark en femteplads.
”Det er fantastisk at vende tilbage til landsholdet, som jeg selv repræsenterede fra 2008 til 2016 som spiller, hvor det blandt andet blev til fire VM-slutrunder. Nu får jeg chancen for at give noget tilbage i en ny rolle,” fortæller Aalborg-træneren.
Han glæder sig til at arbejde med landets bedste spillere, både de erfarne profiler og de unge talenter, der banker på.
”Jeg ser meget frem til at bistå Pontus i den retning og vision, han vil sætte for holdet. Første mål er at kvalificere os til VM i Finland 2026 og samtidig være med til at udvikle dansk floorball,” siger Steffen Neve Dahl.
Den nye assistenttræner til A-landsholdet bor til daglig i Aalborg sammen med sin kæreste og to piger på 4 og 8 år. Derudover arbejder han som tømrerfaglærer på en lokale erhvervsskole.
Træner CV
- 2023-nu: AaB Floorball, herreliga, træner
- 2019-2020: AaB Floorbal, herreliga, ass. træner
- 2018-2019: Floorball Danmark, U17 vest Regionshold, træner
- 2016-2017 (sidste halvsæson): Brønderslev Floorball Club, herreliga, træner
- 2012-2013: AaB Floorball, herreliga, spillende træner
- 2011-2012: FC Outlaws, herreliga, spillende ass. træner
- 2010-2011: AaB Floorbal, dameliga, træner