Sejr over Estland betyder kamp om 9. pladsen

I den første placeringskamp ved VM 2017 besejrede damelandsholdet Estland med 4-2. Dermed venter der en kamp 9. pladsen i morgen mod enten Tyskland eller USA.

I går tabte damelandsholdet til Letland i play off-kampen ved VM, hvorfor der ventede et opgør mod naboerne til gårsdagens modstander i den placeringskamp om 9.-12. pladsen – nemlig Estland. Danskerne sikrede en sejr på 4-2, hvor det blev til 3-0 i 2. periode. Esterne kæmpede sig tilbage i sidste periode og fik skabt lidt spænding om udfaldet,

Klara Fjorder stod for to scoringer, mens Nanna Sørensen stod for et mål og en assist som de bedste danske pointskyttere. Kampens bedste dansker blev Nanna Sørensen.

Efter sejren spiller damelandsholdet deres sidste kamp ved VM 2017 i morgen torsdag, når kampen om 9. pladsen spilles med kampstart klokken 13:00. Her venter vinderen af opgøret Tyskland – USA, der mødes senere i dag.

Kampinfo

Estland – Danmark 2-4 (0-0, 0-3, 2-1)
07:50 U2 Judith Hyvarinen (Estland)
17:18 U2 Ia Kaugesaar (Estland)
23:39 0-1 Klara Fjorder (Nanna Sørensen)
28:25 0-2 Laura de Fries
35:30 U2 Judith Hyvarinen (Estland)
35:43 0-3 Klara Fjorder (Emma Vistisen)
39:42 U2 Kia Teildorf (Danmark)
42:26 1-3 Diana Klavan (Katrin Kivirand)
47:33 1-4 Nanna Sørensen
51:42 2-4 Reti Vaart (Edith Parnik)
52:10 U2 Katrin Kivirand (Estland)
52:50 U2 Klara Fjorder (Danmark)
56:49 Str Kati Kutisaar (Estland – misbrugt)
56:49 U2 Anne Sofie Thaarup (Danmark)