Opdateret: Danmark VM-klar

Herrelandsholdet besejrede Spanien med 6-3 og har dermed kvalificeret sig som den første europæiske nation til VM 2018.

Det blev tre på stribe for herrelandsholdet, da Spanien blev besejret med 6-3. Holdet skulle dog lige overvinde en spansk chokstart, som danskerne dog kunne vende til 2-2 på 20 sekunder i første periode. I anden periode trak danskerne fra og kunne slutteligt hente en 6-3-sejr. Lukas Eldholm blev udset til kampens bedste dansker.

Med sejren er VM-kvalifikationen i hus, da danskerne er sikre på at slutte på minimum andenpladsen, der giver direkte adgang til VM i december i Tjekkiet. Østrig kunne have truet en dansk top 2-placering, men tabte efter Danmarks kamp snævert til Norge. Herrelandsholdet er dermed den første nation fra de europæiske kvalgrupper til at sikre VM-pladsen, hvor Tjekkiet er sikre som værter – og de fire asiatiske nationer tidligere på ugen kvalificerede sig. Der deltager i alt 16 nationer ved VM.

I morgen er der hviledag for herrerne, inden det kosmetiske opgør mod Norge, hvor gruppesejren trods alt er på spil, afvikles søndag middag.

Se billeder fra kampen!

Kampinfo

Spanien – Danmark 3-6 (2-2, 1-3, 0-1)
09:42 1-0 Christian Peduzzi (Antonio Saez Aparicio)
11:53 2-0 Pablo Lopez Reparaz (Anton Sjölund Jurado)
13:42 2-1 Simon Lauridsen (Jesper Roland)
14:02 2-2 Lukas Eldholm (Andreas Glad)
29:53 2-3 Mikkel Skov Nielsen (Jesper Roland)
32:14 2-4 Jesper Schmidt (Simon Lauridsen)
33:10 3-4 Sergio Fuentes Sanchez (Borja Garcia Hernandez)
34:45 3-5 Mathias T. Glass (Andreas Glad)
45:20 U2 Antonio Saez Aparicio (Spanien)
46:37 3-6 Mikkel Skov Nielsen (Lukas Eldholm)
57:24 U2 Matthias Bust (Danmark)

Følg herrelandsholdet på sociale medier!