Nye anbefalinger og restriktioner til indendørs idrætten

Det er desværre tid til igen, at der indføres corona-retningslinjer i idrætten.

Floorball Danmark ved at nedlukninger og begrænsninger har en negativ betydning for foreningslivet, og vi håber at vi blot skal på den anden side af nytår, før indendørsidrætten kan åbne fuldt igen.

Floorball Danmark har hele vejen igennem corona-krisen fulgt anbefalinger fra DIF, DGI og fra myndighederne, og opfordrer vores foreninger til at også at gøre det denne gang.

Følgende anbefalinger og restriktioner er meldt ud af Kulturministeriet den 17. december. 

  • Idrætsforeningerne opfordres til at aflyse alle indendørs aktiviteter her under idrætsaktiviteter (ikke udendørs) i juleferien. Det vil sige fra søndag den 19. december klokken 08.00 og indtil den 5. januar, hvor planen er, at børnene igen begynder i skole. Det er DIF og DGI’s klare forventning, at de indendørs idrætsaktiviteter kan genoptages den 5. januar.
  • Eliteidrætten (Select Herreliga og Select kvindeliga) kan stadig fortsætte med at træne og spille kampe, men nu uden tilskuere på lægterne. Denne restriktion gælder ligeledes fra søndag morgen, men løber frem til den 17. januar.
  • Krav om, at alle over 12 år bærer mundbind eller visir, nå de opholder sig på en idrætsfacilitet som idrætshaller, træningscentre og svømmehaller (dog ikke under idrætsudøvelsen). Dette gælder også fra søndag morgen og frem til den 17. januar.

Husk derudover at følge de generelle sundhedsråd. Derudover kan alt om corona anbefalinger læses her https://www.dif.dk/corona-alt-om-corona

 

Pokal final4 d. 15.-16. januar

Floorball Danmark er i dialog med Arena Nord, om evt. at finde en ny dato, da vi ønsker et pokalarrangement med tilskuere på lægterne. Hvis det ikke kan lade sig gøre, bliver arrangementet afviklet uden tilskuere. Mere information til holdene, frivillige og fans kommer i næste uge.