Landsstævnet: Husk tilmelding inden 1/3 og bemærk ændring i pakkeudbud
Frederikshavn Kommune har i år forbudt Blackhawks at tilbyde pakker til forældre og søskende i forbindelse med dette års Landsstævne. Allerede sidste år ønskede Frederikshavn kommune ikke at forældre og søskende overnattede på skolerne – her gjorde Blackhawks det dog muligt. Det er nu blevet indskærpet at dette ikke kan accepteres af kommunen i år. Dvs. at det i år IKKE er muligt for forældre og søskende at købe en pakke med mad og overnatning. Det er kommunen der har det overordnede ansvar for overnatning, hverken Floorball Danmark eller Frederikshavn Blackhawks kan gøre andet end at appellere til at gå tilbage til tidligere aftale, hvilket ikke har givet ønskede resultat. Derfor er det i år udelukkende træner, holdleder mv. der kan overnatte på skolerne.
Breddeudvalget har løbende været i dialog med Frederikshavn, omkring de ændringer kommunen i år har pålagt Blackhawks. ”Det er virkeligt ærligt at kommunen har gennemtrumfet denne ændring. Vi ved at ud over at være et sportsligt højdepunkt for sæsonen er dette i særdeleshed også et tidspunkt på året hvor relationer knyttes også uden for banen mellem leder, forældre og søskende. Vi håber selvfølgelig stadig at vi kan få denne oplevelse selvom det er under andre forhold”, udtaler Dan F. Jakobsen, formand for breddeudvalget.
Frederikshavn har igennem flere år stået for landsstævnet, og dette bliver tredje år i træk. De har af flere omgange undersøgt muligheden for overnatningen på skolerne for forældre og søskende men har desværre faet negativ svar fra kommunen.
”Det må vi desværre ikke for kommunen, da vi så konkurrerer med hoteller og lignende i byen på ulige vilkår”, udtaler Bjørn Kortegaard, formand for Frederikshavn Blackhawks.
Der vil derfor kun blive tilbudt pakker til deltagere, dvs. spillere, trænere og holdledere.
Én fuld pakke for deltagelse med overnatning og mad, samt en pakke kun for deltagelse.
Senere vil Frederikshavn Blackhawks via landsstævnets hjemmeside tilbyde madbilletter som normalt, til dem der ønsker dette.
Bemærk at sidste dato for tilmelding, der er bindende, skal ske senest den 1. marts 2026.

