Genåbningsplan af Floorball i Danmark

Efter en lang pause, hvor det meste af indendørsidrætten har været lukket ned grundet covid-19, begynder det at lysne for både udendørs og indendørs floorball. Genåbningsplan af floorball lanceres i dag.

Det er med stor glæde og spænding, at DGI Floorball, Bevæg Dig For Livet Floorball og Floorball Danmark kan præsentere genåbningsplanen af floorball i Danmark.

For mange foreningerne har coronapausen været hård ved foreningen med manglende aktivitet, færre frivillige og faldende medlemmer. Målet med genåbningsplanen er derfor at vise en vej tilbage til floorball og give foreningerne et energiboost.

Planens hovedelementer er:

  • Medlemmerne tilbage til foreningen
    • Bliv klar til genstart af foreningen
    • Udendørs Floorball med 3 mod 3 turneringen
    • Ferieskoler i sommerferien
  • Rekruttering af nye medlemmer
    • Floorballens dag d. 29. august
    • Skolernes floorballdag i uge 45
    • Børn- og ungetilbud

Genåbningsplanen kan i sin fulde længde læses her: Genåbningsplan af Floorball i Danmark

Planen vil på de næste par ugers lokale netværksmøder blive gennemgået i dybden.