Floorball Danmarks trænerkurser
Floorball Danmark tilbyder trænerkurser, både for helt nye trænere og for jer med mere erfaring. Vi har flere forskellige kurser, med fokus på teori, praksis, trygge træningsmiljøer og konkrete redskaber, du kan bruge i hallen.
Vores trænerkurser kan afholdes på to måder:
Åbne kurser: Afholdes på faste datoer og udbydes af Floorball Danmark. Her kan trænere fra forskellige klubber deltage. Datoerne for disse kommer snart.
Klubkurser: Klubben bestiller selv et kursus, hvis der er flere herfra der er interesserede i et. Kurset afholdes i klubben som selv booker og betaler for hal/lokale samt forplejning. Floorball Danmark leverer materiale til kurset samt instruktør.
De forskellige kurser vi tilbyder er:
1-2-Træner
1-2-Træner er et begynderkursus for trænere og henvender sig til dig, der er ny i trænerrollen eller ønsker en solid grunduddannelse. Kurset har fokus på trænerrollen, kommunikation og planlægning af træning samt introduktion til floorball gennem konkrete øvelser.
Kurset varer i 8 timer og koster 1200 kr. pr. deltager som åbent kursus eller 12 000 kr. som klubkursus.
Børnetræner
Børnetræner-kurset er målrettet trænere for de yngste spillere (U5, U7 og U9). Kurset har fokus på legende og alderssvarende træning med vægt på motorik, koordination, boldkontrol og simple spilformer. Kurset er praksisnært og giver deltagerne et stort øvelseskatalog til brug i børnetræningen.
Kurset varer i 3 timer og koster 600 kr. pr. deltager som åbent kursus eller 6 000 kr. som klubkursus.
Teknik
Teknikkurset henvender sig til dig der gerne vil lære mere om de floorballtekniske momenter, herunder: boldbehandling, pasninger, modtagninger, driblinger og skud
Kurset varer i 8 timer og koster 1200 kr. pr. deltager som åbent kursus eller 12 000 kr. som klubkursus.
Taktik
Taktikkurset henvender sig til dig der gerne vil lære mere om hvordan hold og spillere sættes taktisk op i floorball. Kurset giver indblik i spilidéer, spilsystem, forsvarsspil, angrebsspil, opspil og kontra.
Kurset varer i 8 timer og koster 1200 kr. pr. deltager som åbent kursus eller 12 000 kr. som klubkursus.
Special teams
Special-teams kurset fokuserer på, hvordan man som floorballtræner kan arbejde med powerplay, boxplay, 6-mod-5, 5-mod-6 samt frislagsvarianter.
Kurset varer i 6 timer og koster 1000 kr. pr. deltager som åbent kursus eller 10 000 kr. som klubkursus.
Læs mere om alle kurserne på hjemmesiden: Trænerkurser – Floorball Danmark
Interesseret i et klubkursus?
Hvis jeres klub er interesseret i at afholde et klubtrænerkursus, så kontakt os endelig på: info@floorball.dk
Vi håber, at mange klubber vil benytte sig af muligheden for at styrke trænerudviklingen og vi ser frem til at afholde nogle gode kurser.


