Finalisterne til Herre- og Kvindefinalen er fundet!

I weekenden blev det afgjort hvilke hold, der skal en tur til Næstved den 15. april for at kæmpe om DM-guldet.

I Frederikshavn kan man juble over at få sendt hele to hold afsted, da både deres herre- og kvindehold tog den samlede sejr i deres respektive semifinaleserier.

Frederikshavns herre bookede billet ved at vinde 3 ud af 5 kampe, mens kvinderne vandt 2 ud af 3 kampe over henholdsvis Hvidovre Attack FC og ÅFK.

I herrefinalen bliver modstanderen Sunds Seahawks, som måtte ud i fire kampe før de var sikre på en plads i finalen. Altså kan vi se frem i mod en gentagelse af sidste års Superfinale.

Det sidste hold, der er klar til finalen er kvinderne fra Copenhagen FC, der også vandt de 2 første opgør i deres semifinaleserie og dermed kan sætte kurs mod Næstved

Det betyder også at der i weekenden blev udleveret bronzemedaljer til Benløse, Hvidovre, Aab og ÅFK. Stort tillykke med 3. pladsen!

I næste weekend får vi sat navn på de sidste 2 hold der skal i aktion under finaledagen, da kvalifikationsspillet bliver afgjort.

Kampprogrammet for Superfinalen 2023 ser ind til videre således ud:

Kl. 10:00 TBD – TBD
Kl. 13:00 Copenhagen FC – Frederikshavn Blackhawks*
Kl. 16:30 Frederikshavn Blackhawks – Sunds Seahawks FC

*I kampen mellem Copenhagen og Frederikshavn trækkes der lod om hvem der skal være hjemmehold da begge hold vandt grundspillet i hhv. øst og vest. Der trækkes lod på onsdag.

Hvis man vil støtte sit hold, eller bare se floorball i verdensklasse, så kan man købe billet her: https://www.ticketmaster.dk/event/525743

Dørene åbner kl. 09:00 og der vil være underholdning og konkurrencer mm. for folk i alle aldre i løbet ad dagen, samt et kidzliga stævne i nabohallen.