Billetsalg til Superfinalerne 2026
Mandag d. 30. marts kl. 10.00 åbner billetsalget til årets Superfinaler i Frederiksberghallerne – sæsonens absolutte højdepunkt i dansk floorball.
Her kulminerer en lang sæson lørdag d. 2. maj, når landets bedste kvinde- og herrehold kæmper om mesterskabet i en intens og stemningsfyldt kulisse. Superfinalerne bliver igen i år en oplevelse for både spillere, fans og familier – og en dag, hvor floorballsporten virkelig kommer til at vise sig fra sin bedste side.
👉 Følg linket for at sikre dig og dine venner og familie plads til Superfinalerne 2026 her:
Billetsalg til SUPERFINALER 2026
Vi forventer stor interesse, så det er en god idé at være klar, når salget åbner.
FOTO: ALLIANCEN KBH


