Bliv træner

Brænder du for floorball? Og vil du dele ud af din passion? Så er det måske trænervejen, du skal gå! Der er mange gode grunde til at blive floorballtræner.

Du gør en forskel, får et væld af gode oplevelser, styrker dine kompetencer som leder, bliver værdsat af spillere og forening og får masser af personlig udvikling.

Floorball Danmarks træneruddannelse er delt op i forskellige kurser, der passer til den enkelte træners forudsætninger og hold. Læs mere om de forskellige kurser herunder

Kom i gang med 1-2-Træner, der gør den nye træner i stand til at organisere, igangsætte og korrigere udvalgte øvelser inden for floorball. Kurset gør det nemt og hurtigt at komme i gang som træner, hvad enten den nye træner er ungdom, voksen eller senior.

Børnetræner er et 3 timers fysisk kursus, som afvikles i en hal. Der er fokus på praktiske øvelser.

Kursisten vil efter endt kursus kunne varetage opbygning og planlægning af træningsforløb samt undervisning af et floorballhold i aldersgrupperne U5, U7 og U9.

Teknik henvender sig til trænere, der gerne vil vide mere om, hvordan de kan lære deres spillere de floorballtekniske momenter.

Taktik henvender sig til trænere, der gerne vil vide mere om, hvordan de skal sætte deres hold og spillere op taktisk.

Trænerkurset Special teams fokuserer på, hvordan træneren kan arbejde med powerplay, boxplay, 6-mod-5 og 5-mod-6 samt firslagsvarianter. Den sidste del af uddannelsen omhandler matchcoaching med vægt på at træffe de rigtige beslutninger i kamp.

Floorball Motionstræner er et kursus, som består af en 3 timers online del og en 3 timers fysisk del i hal. Kursisten vil efter endt kursus kunne varetage opbygning og planlægning af træningsforløb samt undervisning af et motionsfloorballhold.