Stort tillykke! Sune er vinderen af vores logo-konkurrence

Vi har fået mange gode forslag til det officielle logo til VM-Kvalifikationen 2020 – men det er lykkedes os at finde en vinder.

Vinderen er Sune Reinert!

Som argumentation for designet, fortæller Sune følgende:
”Logoet tager udgangspunkt i lokationen – Frederikshavn/Danmark. Frederikshavn er en havneby, så det gav mening at skabe associationer til dette i logoet.
Det har jeg gjort ved at skabe en bølge-effekt i logoet, så det illustrerer en bølge der skvulper og danner en floorball. Farverne i logoet er primært rød/hvid, som det danske flag. Farverne er samtidig de samme som bliver anvendt til Floorball Danmarks identitet.”

Vi er meget stolte af at præsenterer vores logo til VM-Kvalifikationen 2020 i Arena Nord i Frederikshavn, som er lavet af Sune Reinert.

                     

 

De mange gode forslag til logoet, vil vi fremvise i forbindelse med afviklingen af VM Kvalifikationen 2020.
Endnu engang en stor tak til jer der havde lyst til at deltage i vores konkurrence!