Status på Floorball Danmarks talentafdeling
En ny sæson betyder også en rotation på Floorball Danmarks regionshold. Nedstående er en status på holdene frem mod den kommende sæson:
Drengeafdelingen
U15 Øst: Johan Selander, Martin Petersen & Susanne Vestergaard stopper som trænere. Det vil fra torsdag d. 29. juli være muligt at søge stillingerne som U15 øst cheftræner og U15 øst assistenttræner.
U15 Vest: Peter Hug, Anders Kjær & Anders Kristensen stopper som trænere på U15 og bliver det nye trænerteam på U18 Vest. U18 bliver den kommende sæson delt op i Øst & Vest. Jeppe Andreasen, som har været assisterende træner på U18 de seneste sæsoner, får ny rolle som cheftræner på U15 Vest. Stillingen som U15 assistenttræner vil være mulig at søge fra torsdag d. 29. juli.
U18 Vest: Peter Hug, Anders Kjær & Anders Kristensen bliver det nye trænerteam.
U18 Øst: Der foregår en forhandlingsproces.
Pigeafdelingen
Regionshold Vest: Annika Bengtsson & Sara Lund stopper som trænere på Regionshold vest. Sara Lund forsætter i en ny rolle, hvor hun skal bidrage på tværs af regionshold og ungdomslandshold med individuel målmandstræning. Det vil fra torsdag d. 29. juli være muligt at søge stillingerne som regionshold vest cheftræner og regionshold vest assistenttræner.
Regionshold Øst: Henrik Sørensen og Søren Jønsson forbliver trænere.
“Der skal lyde et stort tak-for-kampen til de trænere og ledere der har valgt at stoppe i Floorball Danmarks talentafdeling. Det er på grund af ildsjæle som jer, at vi forbliver konkurrencedygtige på vores landshold, og at vi ser så stærke ungdomshold rundt omkring i landet. Nu glæder vi os til den kommende sæson, med massere af talentsamlinger og historisk mange slutrunder på menuen” siger sportskonsulent Cecilia Di Nardo.