Projektansættelse: Floorball Danmark søger Eventmedarbejder med ansvar for U19 VM 2023

Brænder du for at planlægge og afvikle events? Er du struktureret og kan du få tingene til at gå op i en højere enhed? Så er du personen vi søger.

Floorball Danmark går ind i en spændende periode med afholdelse af flere events hvor du som medarbejder får en nøglerolle i at afviklingen bliver en succes. Du bliver en del af et engageret kontor, og en dagligdag fyldt med sport. Du er som person positiv, struktureret og omstillingsparat. Du går gerne den ekstra meter for at få ting til at lykkes og trives i et ungt socialt miljø.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Overordnet planlægning, afvikling og evaluering af nedenstående events.
DM Superfinaler 2022 & 2023, Ungdomslandsstævne 2022 & 2023, Pokal Final 4 2023, U19 VM i 2023 med 16 deltagende nationer.
Herunder:
– Markedsføring, billetsalg og sponsoraktivering.
– Logistik af Teams, TV, Medier, VIP og Officials.
– Frivilligledelse
– At være bindeled mellem Sport Event Denmark, Venue og de lokale samarbejdsklubber.
Derudover planlægning af spillerudviklingssamlinger.

Vi forventer, at du:
• Har interesse for afholdelse af events.
• Har interesse og et generelt kendskab til sport.
• Har bredt kendskab til og forståelse for frivillige foreninger og organisationer samt evnen til at være bindeled mellem mange forskelligartede interessenter.
• Er fleksibel, initiativrig og kan arbejde med forskellige kasketter på.
• Kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du forstår vigtigheden af team-arbejde.
• Det er en fordel, at have en sport management baggrund eller lignende.

Vi tilbyder:
En spændende og krævende fuldtidsstilling i et ungt forbund, der er præget af et stærkt fællesskab og stort engagement i floorball. Arbejdsplads er i Idrættens Hus i Brøndby. Der må i perioder forventes en del aften og weekend arbejde.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2022, eller efter aftale og løber indtil. 30. juni 2023.

Ansøgning og CV skal sendes via jobindex og kan søges her.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 16. december 2021. Samtaler afholdes d. 20., 21., eller 22. december, fysisk i Idrættens Hus, Brøndby. Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte direktør Carsten Provstgaard på tlf. 40769525. Du kan læse mere om floorball på www.floorball.dk