Optakt til herrernes VM-kvalifikation

Fra 25. maj til 28. maj spilles de europæiske kvalifikationer til verdensmesterskaberne for herre tre forskellige steder i henholdsvis Letland og Italien.
Det danske hold skal spille deres kampe i Valmiera i Letland – holdet rejser mod Letland i dag, mandag.
Selve verdensmesterskaberne spilles i november 2022 i Schweiz.

I Valmiera møder Danmark Island onsdag 25/5 kl. 13:30 (dansk tid), Letland torsdag 26/5 kl. 18:30 og Ukraine fredag 27/5 kl. 13:30. Alle kampene bliver streamet via IFF’s YouTube-kanal.

På forhånd ventes en hård kamp mod Letland, der spiller foran hjemmepublikummet, og i denne kamp bliver førstepladsen i gruppen formentlig afgjort.

Førstepladsen i gruppe B ville betyde en direkte billet til VM samt en kamp på kommende lørdag mod nummer et i gruppe A. Begge grupper spilles i Valmiera.

Andenpladsen i gruppen medfører en kamp om 3. – 4. pladsen. Vinderen af denne kamp booker også en billet til dette års VM.

Derudover er der én sidste plads de europæiske hold skal kæmpe for. Denne plads vil blive givet til den bedste nummer fire af alle tre kvalifikationsturneringer.

På grund af Corona, blev verdensmesterskaberne i Helsinki 2020 først spillet i december 2021.
Danmark sluttede her på tiendepladsen, hvorimod Letland blev nummer fem.
Ved refleksion over disse resultater, vil Danmark gå ind i kvalifikationen som en udfordrer og en ’Under dog’.

Cheftræneren for landsholdet Matti Kaipio deler sine tanker inden kvalifikationsturneringen.

 

Hvordan har du det op til kvalifikationsturneringen?

For os kommer VM-kvalifikationerne meget hurtigt, men det er altid rart at komme til at spille.

Vi gennemgår lidt af en forandring på landsholdet pt. Flere erfarne spillere, som har været involveret omkring landsholdet i en længere periode mangler. Vi begynder nu at hente yngre spillere ind og ser deres evner til at tage ansvar på landsholdet samt på internationalt plan.

Samtidig kan vi se og måle de danske ligaholds evne til at skabe internationale spillere. Jeg har tillid til ligaholdene og vores spillere, dog vil vi få syn og bevis for dette under kvalifikationskampene.

Andre hold som Letland og Estland har selvfølgelig også forstærket sig lidt siden sidste VM.

 

Hvilke styrker ser du hos det danske hold?:

Jeg synes, vi har et usædvanligt antal gode målscorere på holdet, vi har tilfredsstillende færdigheder i alle kæder.

Målmændene er også meget stærke. Vores duo er virkelig fysisk stærke.

Og ligesom andre tophold har vi også en god blanding af højre- og venstrehåndede spillere, som giver os mulighed for at spille hurtigt med bolden offensivt og holde tempoet oppe.”

I VM-kvalifikationsturneringen vil der være fire kampe på fire dage, dine tanker om dette?:

“Fire kampe på fire dage burde ikke give nogen problemer for spillere på dette niveau.
Men når dine modstandere er på internationalt niveau, vil tempoet i kampene blive højt. Det betyder, at spillerne på banen skal have hurtigere alt, hurtigere tankegang og også være hurtigere fysisk.

I princippet forsøger vi at spille så meget som muligt med tre kæder, hvilket giver os bedre restitution og vi kan opretholde et bedre præstations niveau.

I hårde kampe, hvis situationen kræver det, vil vi lægge mere ansvar på vores topspillere.

 

Informationspakken til Landsholdets kvalifikationsgruppe med kampprogrammer og holdpræsentationer kan findes her

På samme side er der også et link til IFF’s YouTube-kanal, hvor alle kampene kan ses live. Linket et her