Ny assisterende træner på kvindelandsholdet!

Det er med stor fornøjelse vi kan præsentere Thomas Bouchara som kvindelandsholdets nye assisterende træner. Thomas indgår i teamet med Martin Lytje som cheftræner.

Thomas har selv spillet på højeste niveau i Danmark, hvor han også har nogle landskampe på CV’et, og har siden forsat karrieren som træner.
Som træner har Thomas stået i spidsen for flere ligahold i Danmark, både herrer og kvinder, hvor han senest var træner for Hvidovre Attacks kvindehold. Derudover har Thomas været instruktør for Selected Player og andre talent camps.

Thomas fortæller:
Jeg har haft en lille pause fra sporten, men har savnet suset fra bandekaten. Nu har muligheden budt sig med nye udfordringer, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage i hallen, og bidrage til udviklingen af kvindefloorball i Danmark.

 

Kvindelandsholdet har første samling d. 4.-6. september.

 

Kvindelandsholdets lederteam

Landstræner: Martin Lytje

Assisterende træner: Thomas Bouchara

Holdleder: Sofie Buhrkall

Massør: Jakob Buhrkall