Herrelandsholdet klar til landskampe i Malmø

Herrelandsholdet har samling i Malmø d. 4.-6. september, hvor de har et hårdt kampprogram fremfor sig.

Guldsteget

Fredag møder herrelandsholdet “Guldsteget”, som er Sveriges talentudviklingsprogram, for potentielle fremtidige herrelandsholdsspillere.
De møder derfor spillere, der spiller på højeste niveau i den Svenske Superliga, SSL.

Kampen starter kl. 19.30.
Det svenske forbund livestreamer kampen. Du kan købe den for 79 SEK her.

Höllviken IBF
Lørdag møder herrelandsholdet Höllviken, som spiller i den Svenske Superliga.
Det er denne klub vores landsholdsspillere, Mike Trolle, Mathias Glass & Lukas Eldholm spiller til dagligt samt her vores landstræner Mikael Karlberg er træner.

Kampen starter kl. 15.00

Malmö FBC
Søndag møder herrelandsholdet Malmö FBC, som spiller i Allsvenskan, altså den næsthøjeste liga i Sverige.

Kampen starter kl. 13.30

– Alle kampe spilles uden tilskuere. Der arbejdes på livestreaming ved kampen mod Malmö FBC & Höllviken IBF.

 

Mikael Karlberg fortæller følgende om weekenden
Weekenden i september handler i første omgang om at vi skal få spillet nogle træningskampe. En af de vigtigste punkter, som vi kom frem til i vores evaluering af VM i 2018, var at vi spillede for få træningskampe inden VM. Med tanke på Covid-19 har det været svært at planlægge landskampe, så vi fik tidligt på plads at spille kampe mod Höllviken og Malmö FBC. Deres niveau svarer til top 4 & top 8 nationer til VM, hvilken giver os rigtig gode kampe. Herefter planlagde Sveriges “U23” landshold en samling samme weekend som os, så det passede både dem og os at spille en kamp.

Ved denne weekend får vi mulighed for at spille flere kampe i træk, præcis som det er til VM. Vi får muligheden for at møde hold, der spiller floorball på højt niveau, og vi får muligheden for at teste vores taktik og vores kæder mod gode modstandere, som vi bagefter kan bruge i vores analyse til at forbedre vores spil yderligere frem til VM.

 

Truppen til weekenden

Målmænd
Mike Trolle – Höllviken IBF
Emil Brixager – Benløse FC
Rasmus Engelhardt – Copenhagen FC

Udespillere
Mads Jespersen – Sunds Seahawks FC
Simon Lehnert – Vanløse  Floorball
Daniel Nygaard Mørup – Benløse FC
Mikkel Christensen – FBC Helsingborg
Esben Køhler – Sunds Seahawks FC
Daniel Mac Cabe – Benløse FC
Jesper Roland – Benløse FC
Jannik Trolle – Hvidovre Attack FC
Simon Lauridsen – Sunds Seahawks FC
Jonas Nordheim – Hvidovre Attack FC
Lukas Eldholm – Höllviken IBF
Jesper Schmidt  – Frederikshavn Blackhawks
Kasper Kajgaard – Frederikshavn Blackhawks
Mathias Glass – Höllviken IBF
Jannik Dalkvist – Rødovre FC
Andreas Kleczewski – Rødovre FC
Marko Krogsgaard – Hvidovre Attack FC
Mikkel Skov – Sunds Seahawks FC
Mathias Thorsen – Hvidovre Attack FC
Frederik Kobberup – Hvidovre Attack FC