Forfaldne debitorer

Turneringsstarten står for døren og turneringsprogrammet for alle rækker blev offentliggjort i mandags.
For at deltage i Floorball Danmarks turneringsaktiviteter må en forening ikke have økonomiske udeståender, som enten ikke er indfriet eller har truffet aftale med Floorball Danmarks økonomiansvarlige om at nedbringe.

Desværre er der stadig et par foreninger, der ikke har indfriet deres økonomiske udeståender eller lavet aftale om nedbringelse dvs. ikke har reageret på forbundets gentagne henvendelser og for disse foreninger gælder, at alle foreningens hold trækkes ud af Danmarks- og Pokalturneringens rækker.

Floorball Danmark ønsker ikke at iværksætte disse sanktioner, så her en venlig påmindelse om at få betalt jeres udestående, så foreningens medlemmer kan deltage i turneringsaktivitet den kommende sæson 2018-19. Beløbet skal være Floorball Danmark i hænde, således de står på vores konto senest d. 10/9.2018.

Med venlig hilsen
Økonomiudvalget