Floorball Danmarks aldersrelateret træningskoncept
Vi er nu klar til at præsentere Floorball Danmarks ATK på floorball.dk.
Floorball Danmarks ATK skal sikre en fælles retning og sammenhæng i arbejdet med børn og unge i floorball. Vi ønsker en ansvarlig udvikling af vores floorballspillere, hvor vi ikke kun tænker på den sportslige udvikling, men også de fysiske, mentale og sociale parametre, så det er hele idrætsmennesker vi skaber. Dette skal resultere i motiverede spillere, færre skader og derved bedre resultater på sigt.
Vi har valgt to strategier i implementeringen af ATK i vores sport.
ATK skal bruges som et opslagsværk til trænere og andre interesserede
ATK er delt op i 4 hovedemner:
- Teknik
- Taktik
- Fysisk træning
- Sportspsykologi & mentaltræning
Trænere kan til hver en tid gå ind og se hvilke udviklingsområder, under de 4 hovedgrupper, der skal lægges vægt på, samt hvornår i forhold til spillernes alder.
ATK – en del af vores uddannelser
Den anden strategi, kommer til at ligge til grund for alle vores uddannelser, nye som gamle. Her vil principperne bagved ATK være indlejret i både undervisningsmaterialet samt selve undervisningen.
Vi kommer til at afholde et ATK-seminar for interesserede trænere med uddybende information samt Q&A. Så hold øje med hjemmesiden for dato.
Floorball Danmarks aldersrelateret træningskoncept kan du finde fanen ”træner” eller her.
God fornøjelse!
Ved spørgsmål vedr. ATK, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Kim Skovholm.
Kim Skovholm
Mail: ksh@floorball.dk
Tlf. +45 40 51 06 92
Følg os