Floorball Danmark søger ny U19-herrelandstræner

Stillingsopslag: Floorball Danmark søger ambitiøs U19-herrelandstræner, der brænder for talentudvikling og vil bidrage til udviklingen af floorball i Danmark. 

U19-herrelandsholdet spillede VM i august 2021, hvor de placerede sig på 9. pladsen, hvilket betyder de til kommende VM i 2023 spiller i B-gruppen.

Næste VM vil være på dansk jord, i Frederikshavn d. 26.-30. april 2023.

Vi ønsker at finde en ny trænerkonstellation, der skal videreføre arbejdet med de talentfulde U19-spillere vi har i Danmark.

 

Stillingsopslag

Som landstræner på U19-herrelandsholdet skal du arbejde med udviklingen af sportens dygtigste ungdomsspillere og være i tæt samarbejde med Floorball Danmark om at udvikle dansk floorball.  Du vil komme til at arbejde ud fra Floorball Danmarks kommende sportslige strategi, der vil kendetegne udviklingen fremadrettet. Vi søger dermed en profil der vægter udviklingen af floorballsporten højt, bliver en del af et udviklende samarbejde på tværs af regions- og landshold, og som evner at tænke langsigtet.

Som del af ansættelsen, vil du have flere uddannelsesopgaver i form af materiale, oplæg og sparring omkring udviklingen i Floorball Danmarks foreninger.

 

Profil

  • Du udstråler energi og formår at motivere og inspirere de mennesker du arbejder sammen med.
  • Du er en holdspillere, med god evne til at samarbejde med frivillige og professionelle.
  • Du er god til at planlægge og arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Du har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt, og har erfaring med dette i form af coaching og undervisning.
  • Du er uddannelsesparat og har lyst til at blive klogere på hvordan du kan styrke dine kompetencer.
  • Du ønsker at indgå i en langsigtet udviklingsplan.

 

Kvalifikationskrav

  • God til at kommunikere mundtligt såvel som skriftligt på både dansk og engelsk.
  • Udviklingsorienteret og parat til at følge den sportslige strategi, der skal afspejle sig gennem alle Floorball Danmarks regions- og landshold.
  • Have pædagogiske egenskaber og forståelse for unge mennesker.
  • Minimum 2 års trænererfaring på liganiveau eller lignende erfaring fra udlandet.
  • Bosat i Danmark.

 

Jobbet

Du kommer til at stå i spidsen for de bedste ungdomsspillere i Danmark og får muligheden for at teste dine evner af på højeste internationale niveau. Du bliver sammen med det øvrige landsholdsteam ansvarlig for at skabe den bedst mulige udvikling. Du vil være ambassadør og foregangsperson for øvrige trænere i forhold til at kunne inspirere og dele viden, så vi kan skabe et stærk træningsmiljø i dansk floorball.

Du vil som en del af din ansættelse få et uddannelsesansvar i forhold til videreudvikling af trænere, samt have et tæt samarbejde med de øvrige regions- og landshold.

Stillingen som U19-herrelandstræner indbefatter de internationale weekender samt VM, hvilket vil omfatte hverdage. Herudover vil der være arbejdstid til forberedelser, scouting af spillere og spillersamtaler. Udover turneringskampe i løbet af sæsonen, forventes det du er tilstede til det årlige U18 stævne, pokalfinale samt Superfinale.

Arbejdsomfanget vurderes til at være 25 arbejdsdage pr. år.

Du vil blive ansat på en 3,5 årig periode, der strækker sig over 2 VM-slutrunder.

 

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at arbejde med de dygtigste ungdomsspillere i Danmark.
  • Mulighed for at påvirke udviklingen af den sportslige retning i dansk floorball gennem årligt trænerseminar.
  • Uddannelse og inspiration fra internationalt floorballmiljø.
  • Digitalt trænerredskab og analyseværktøj.

 

Ansøgning

Send din ansøgning samt CV til cdn@floorball.dk med emnet “U19-herrelandstræner” senest d. 5. december 2021.

Samtaler vil blive afholdt i uge 50. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022 – første aktivitet med landsholdet er i weekenden d. 29.-30. januar 2022.

Yderligere information om stillingen kan fås hos sportskonsulent Cecilia Di Nardo på cdn@floorball.dk.